En blog om kærlighed til hjemmelavet mad og gode råvarer.
Jeg håber du kan blive inspireret af mine opskrifter og det vil kun glæde mig,
hvis du finder min blog interessant til at blive fast læser.
Feedback på mine opskrifter/ indlæg er mere end velkommen.
God fornøjelse.

31 oktober 2012

Æblekompot med høvlet peberod


Denne æblemos med peberod er perfekt til svinekød, kombinationen af det søde og bløde med den skarpe smag fra peberoden er rigtig god sammen, det fungerer også rigtig godt til stegt eller kogt kød, fx oksespidsbryst eller lam.
Æblemosen skal ikke være ligeså sød, som hvis man laver den til dessert. 

Ingredienser

250 g Madæbler, uden skræl og skrog
lidt vand
lidt sukker (efter smag)
Revet/høvlet peberod (jeg foretrækker høvlet, da den har en grov struktur)

1. Skær æblerne i små stykker og kog dem møre med lidt vand.
2. Når de er kogt møre, smages den til med lidt sukker,
3. Afkøl mosen,
4. Mosen skal være kold, før peberoden vendes i, (Smagen forsvinder nemlig ved opvarmning)

Serveres fx til stegt svinekød (flæskesteg, kotelet) kogt oksekød eller lammekød

Print Friendly and PDF

23 oktober 2012

Ris pilaff med løg og tynd pasta


Der er nok mange der får ris der ligner disse af udseende, når de bestiller ris sammen med indisk/ pakistansk mad. Det er en lidt anderledes måde at lave ris på, end de normale plain ris.

Til 2 personer
½ løg, finthakket
1 stang hel kanel
5 grønne kardemomme kapsler
3 spsk. tynd pasta*
1½- 2 dl. Basmati ris **
vand så det dækker 1 - 1½ cm over risene. (til kogningen)
Salt
Olie til stegning

1.Steg løgene lysebrune, tilsæt kanel, kardemomme og pastaen, steg pastaen, så den bliver lysebrun.
2.Tilsæt risene og lad dem suge olien, tilsæt vandet, så det dækker 1 cm. over risene.
3. Lad dem småkoge 12 min. Sluk og lad dem trække 12 min.

Server til Indisk mad

*Tynd pasta: Kan købes hos grønthandlere, de ligner spaghetti, bare tyndere og i små strimler
** Ris: Skyld risene, så vandet er klart, derefter stilles risene i blød, i koldt vand i ca. 15 min., hæld vandet fra, inden det tilsættes løgene.

Print Friendly and PDF

22 oktober 2012

Indisk Lamme curry


Denne ret er inspireret af lammecurryen Rogan Josh, Jeg har dog justeret lidt i krydderierne og tilføjet lidt andre ingredienser til retten.
Retten er lidt stærk og dyb i smagen af de mange varme krydderier.
Har du hele krydderier liggende, så brug endelig dem, men det kan sagtens lade sig gøre at bruge stødte krydderier, hvis man kun har det.
Lad dig endelig ikke skræmme af ingrediens listen, den er værd at lave
Retten er en ren kødret, derfor anbefaler jeg, at man har en grøntsagsret ved siden af. 

Til ca. 2-3 personer (afhængig af tilbehør)

Til marinade
400 g lammekød i tern fx bov, klump.
3 tsk. stdt. spidskommen
2 tsk. stdt. kommen
1 tsk. stdt. Garam Masala
saften fra en ½ lime
15 spsk. yoghurt naturel, jeg brugte 3,5 %
50 g fintblendede cashewnødder

Det øvrige
2 løg, finthakket
1 chili, finthakket
2 cm. frisk ingefær, revet
3-4 fed hvidløg, revet
2 stænger hel kanel
8 grønne kardemommekapsler
1 knivspids stdt. nelliker
1 knivspids stdt. muskat
1 tsk.stdt. gurkemeje
200 g tomater friske eller fra ds., blendede (alternativ brug lidt tomatpure)
1 lille ds kokosmælk (165 ml.)
evt. lidt vand.
salt og peber
evt. lidt sukker
Olie til stegning

1. Bland ingredienserne til marinaden, vend kødet i, lad det marinere mindst 2 timer, gerne natten over.
2. Steg løgene lysebrune, tilsæt chili, ingefær, hvidløg og de hele krydderier, lad dem stege med et øjeblik.
3. Tilsæt de stødte krydderier og vend det rundt. tilsæt kødet med yoghurtmarinaden til løgene, lad det simre.
4. Tilsæt tomaterne og lad det simre mørt ca. 1-2 timer afhængig af kødet.
5. Inden servering tilsættes kokosmælk og den smages til.

Serveres med ris og en grøntsagsret.


Print Friendly and PDF

Tip: Frys fladt


Her kommer lige et lille fit jeg gerne vil dele med jer andre.

Hvis Jeg køber en større portion hakket kød, end hvad jeg skal bruge denne dag, fryser jeg ned i de mængder jeg ved jeg senere får brug for. fx 200g´s eller 400g´s
Jeg sørger for at kødet i posen ikke er tykkere end ca. 1-2 cm. på den måde, kan man hurtigt få tøet kødet op, hvis man ikke har fået planlagt aftensmad.
Denne metode er også bedst rent hygiejnisk, idet kødet udenpå ikke tør hurtigere op end inderst, hvis man havde frosset kødet ned i en klump.

Et andet tip, Jeg engang imellem bruger er at forme det hakkede kød til burgerbøffer med det samme,og lægge imellem bagepapir, så er det hurtigt at lave fx burgere, en dag man har travlt, eller ikke rigtig gider gøre så meget ud af det. Frys bøfferne enkeltvis, og saml dem, når de er indfrosset, hvis man vil nøjes med én bøf.

Dette tip gælder alt hakket kød og andre produkter der skal fryses ned.

Husk at skrive dato, gram/mængde og navn/type på produktet, inden det fryses.

Print Friendly and PDF

19 oktober 2012

Æbleshot med ingefær og mynte


Forleden dag, så jeg et indlæg hos Low carb lækkerier på en æbleshot, med æble, citron, ingefær og mynte, den måtte jeg bare prøve, Jeg har dog ændret lidt i indholdet af citrus og mynte, da jeg ellers synes den bliver alt for syrlig, Jeg skriver som jeg lavede den.

Til 1-2 mindre glas

1 æble (Jeg brugte et rødt dansk æble) med skræl, uden kernehus
saften fra en ½ citron (evt. skallen, hvis man er vild med citrus, jeg brugte ikke skallen)
10-15 mindre mynteblade, (Jeg brugte Marrokansk mynte)
1- 1½ cm revet frisk ingefær (efter ønske)
evt. lidt flydende honning
lidt koldt vand, juster efter ønsket konsistens.

1. Æblet skæres i mindre stykker.
2. Riv ingefæren fint
3. Blend det hele med lidt vand i ca. 1 min, så det er helt ensartet i konsistens, juster med vandet, så det        passer til ønsket konsistens.

Drikkes med det samme

Print Friendly and PDF

11 oktober 2012

Spicy thai suppe med kokos, kylling og nudler



Denne suppe lavede jeg da jeg var godt forkølet, så trængte til noget stærkt mad. Jeg skriver målene som jeg lavede den, men hvis dine smagsløg ikke er hæmmet af forkølelse, skal du nok bruge mindre chili og karrypasta. :o)

Ingredienser til 1 person - Hovedret (meget stærk)

3-4 dl. hønsebouillon
1½ tsk med top, rød panang karrypasta (smag dig frem, brug evt. mindre)
1 kyllingebryst i tynde strimler
1 lille ds kokosmælk ca. 165 ml.
ca. 100-150 g wok grøntsager (afhængig af hvor meget man kan spise)
1 portion (firkant) nudler
1 grøn chili med kerner, grofthakket
1½ tsk frisk revet ingefær
lidt fiskesauce
evt. lidt sukker
lidt olie til stegning

1. Steg karrypastaen i lidt olie, så smagen kommer frem, hæld bouillonen på.
2. kom kyllingestrimlerne i og lad dem koge møre.
2a. hæld kogende vand over nudlerne i en bøtte, lad dem trække ca. 5-10 min.
3. kom kokosmælk og grøntsagerne i 
4. smag til med fiskesauce, sukker og evt. tilpas styrken
5. ved servering kommer man selv nudlerne op i sin suppe, efterhånden som den spises.

Note: man kan også bruge rejer eller oksekød i strimler.





Print Friendly and PDF

09 oktober 2012

Æblegrød


Forleden dag fik jeg en masse æbler hjemmefra, både spiseæbler og madæbler. Af disse grønne madæbler (kender desværre ikke sorten, måske gør du ?) lavede jeg en stor portion æblegrød

Ingredienser
1 kg renset madæbler, uden skræl og skrog, ca. 10-11 æbler.
2 tsk. vaniljesukker
ca. 2 dl. sukker (tilsæt efter smag, afhængig af hvor sød du vil have den)
1 dl. vand

1. Skræl æblerne og skær skroget fra, skær æblerne i mindre tern
2. Kog æblerne ved svag varme med vandet indtil de er møre.
3. Når de er møre, tilsættes vaniljesukker og sukkeret, lad det simre igennem og smag til om det skal være mere sødt.
4. Afkøl grøden

Server  fx med mælk på, bruges i gammeldaws æblekage, på yoghurt, som marinade til gris,som tilbehør til stegt svinekød. eller hvad nu har lyst til

Print Friendly and PDF

07 oktober 2012

Kraftig Ingefær drik - lindrende mod ondt i halsen


Denne ingefær drik lavede jeg i går, da jeg havde ondt i halsen og begyndte at blive forkølet.
Denne drik gør ikke én rask alene, men den er god til at lindre, hvis det kradser i halsen, men den er også god som alternativ til en kop the, på en almindelig dag.

Ingredienser til 1 person

4 x 4 cm frisk ingefær i skiver (Jeg lod skrællen sidde på)
7, 5 dl. vand
1 stor skive citron
ca. 2 store tsk. honning (tilsæt efter smag)

1. Skær ingefæren i skiver og hæld vandet ved, lad det simre (ikke koge) i ca. ½-1 time
2. Når det er kogt ned til ca. 5 dl. slukkes der og honningen røres i,
3. Pres saften af citronen og læg skiven ned i lagen.
4. lad det trække i ca. 10 min.
5. Drik den lun Print Friendly and PDF

06 oktober 2012

Kæmperejer i rød panang karry med ris


Jeg kan godt lide den lidt stærk, men man kan selv justere smagen med karrypastaen.

Ingredienser til 1 person

8-10 rå kæmperejer uden skal og uden tarm
200g grøntsager i strimler (fx forårsløg, peberfrugt, gulerod, broccoli el. lign. Jeg brugte en wok blanding fra frost)
1 lille ds. (165 ml) kokosmælk
fiskesauce
lidt soya
1 stor tsk. rød panang karry paste
1 fed hvidløg
lidt frisk ingefær
peber og sukker (gerne palmesukker)
evt. lidt vand
evt. et skvæt limesaft
olie til stegning
pynt: cashewnødder

1. steg karryen i et øjeblik i lidt olie,
2. Tilsæt grøntsagerne derefter tilsættes kokosmælken,
3. Læg de rå kæmperejer i og lad dem simre til de er røde,
4. Smag til med fiskesauce, sukker og soya, tilsæt evt. lidt vand. lad det simre igennem, til det er færdigt.

Serveres med ris og drys med ristede cashewnødder eller peanuts

Tip: fakta har en god wok-grøntsagsblanding, der indholder rodfrugter, svampe, vandkastanjer, sukkerærter og meget mere, den kan varmt anbefales, hvis man en dag har travlt eller ikke har friske grøntsager hjemme Print Friendly and PDF

05 oktober 2012

Salat med spidskål, æbler og blåbær

Nu er det blevet efterår og derfor er det tid til de grove salater, Jeg har her lavet en meget enkel salat, der er ikke mål på ingredienserne,

Ingredienser
Spidskål
rødt æble
friske blåbær
olivenolie
æblecider eddike
sukker
salt og peber

1. Snit kålen rigtig fint i strimler
2. bland en dressing af olie, eddike, sukker, salt og peber, hæld den over kålen og lad den stå og trække, mens æblerne skæres.
3. vend æbler og blåbær i kålen.

Er især velegnet til de tunge vinterretter.

Print Friendly and PDF

02 oktober 2012

How to: 2 slags Granatæbler




Jeg synes granatæbler er lækre, de er små røde rubiner, syrlige, søde og knasende på samme tid.
Der findes flere sorter, nogle er mere søde end andre, køber du dem hos grønthandleren, så spørg ham til råds, afhængig af hvad du skal lave.
På nederste billede er th. en type der er sød, skallen er mere gul/brunlig og kernerne er store. Tv er en type, som er mere syrlig end sød, men stadig sødlig, skallen er normalt rød og kernerne er mindre end den anden og mere røde kerner.

Der er 2 måder af ordne dem på, afhængig om du skal bruge saften, eller om du skal pynte med kernerne, uden for meget saft.
Husk altid at stille skålen ned i vasken og tag et forklæde på, for saften/stænk kan virkelig farve.


Metode 1 - kerner uden for meget saft:

1. Skær et snit med en urtekniv hele vejen rundt om "maven" på æblet
2. vrid de 2 dele og de skilles.
3. tag en halv og vend bunden i vejret, med kernerne nedad, hav en skål under.
4. bank med en ske på skallen, og kernerne falder ud.
5. hvis alle ikke kommer ud, kan resten af skallen deles i mindre og tages ud med fingrene
6. fjern eventuelle lameller (det hvide) og server.

Metode 2 - kerner med en del saft.

1. start med at rulle æblet, så du kan høre det "knækker" indeni.
2. skær æblet helt over med en skarp kniv, hav straks en skål klar, til at optage saften.
3. gør som ovenstående pkt. 4-6
4. sigt kernerne, så saften sigtes fra i en anden skål.
5. spis kernerne og brug saften evt. til drink, dressing el. lign.

Kan fx bruges til dressing, salater, pynt på kager, pynt på stegt kød. spise dem naturel.

Print Friendly and PDF