En blog om kærlighed til hjemmelavet mad og gode råvarer.
Jeg håber du kan blive inspireret af mine opskrifter og det vil kun glæde mig,
hvis du finder min blog interessant til at blive fast læser.
Feedback på mine opskrifter/ indlæg er mere end velkommen.
God fornøjelse.

Bloggeren bag


Min Baggrund:

Jeg hedder Kristina og bor i København.
Jeg er uddannet Kok og læser i øjeblikket en Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Sundhedsfremme, Forebyggelse og Formidling.

Jeg kommer fra en madglad familie, hvor vi elsker både at spise og tale om mad. Jeg er vokset op på en gård på Sjælland, hvor vi var selvforsynende med en masse råvarer både kød og grøntsager. Derudover går min far på jagt og fisker, Så mit forhold til råvarer og mad er generelt meget naturligt, jeg ved hvor tingene kommer fra, dyrkes og har respekt for dette.

Lige fra Jeg var lille havde jeg en meget stor trang til at stå i køkkenet, og hvis jeg smagte noget nyt hos nogle venner og familie, skulle jeg altid lige have opskriften, så jeg kunne lave den selv derhjemme. Min interesse for mad kom både fra mine forældre, min mormor og min farmor, som altid gerne ville lære mig noget nyt i køkkenet og i køkkenhaven. Derudover var jeg stor fan af hjemkundskab, valgfag om madlavning og endda 4H madlavning, skulle jeg da også være med til. Så det var nok ikke så unaturligt at jeg blev uddannet til kok som voksen. 

Jeg elsker at have venner på besøg og lave noget lækkert mad, det skal siges, at de selvfølgelig også er prøvekaniner, hvis der er noget der skal afprøves, men det tager de med stiv arm.

Bloggens tema

Denne blog er først og fremmest lavet til mig selv, så Jeg har mine opskrifter samlet ét sted med billeder. Men Jeg skal ikke lægge skjul på, at det er dejligt at se, at andre har lyst til at læse min blog og lave mine opskrifter. Opskrifterne er hovedsageligt hverdagsmad, dog vil det skinne igennem nogle steder, at Jeg har en køkkenfaglig og en sundhedsfaglig baggrund, dette kan ikke undgås, da jeg er en blanding af det hele.

Jeg kan godt lide at blive inspireret af forskellige madkulturer, dette vil mine opskrifter også bære præg af, Jeg tror alle vil kunne finde mindst én ret de kan lide.
Udover selv at lave maden hjemme i eget køkken, så elsker jeg at spise på restauranter og blive inspireret, så der vil også komme nogle anmeldelser af restauranter
Jeg finder information på nettet, blade, kogebøger og hos mine venner og familie, som Jeg den dag i dag stadig spørger om opskriften på en ret, hvis det har været en favorit. Men hovedsageligt opstår mine opskrifter ud fra min fantasi.

Mit højeste ønske med denne blog er, at få lov til at lave en kogebog.

Jeg deler gerne mine egne erfaringer, så bare spørg løs eller læg en kommentar.


Til virksomheder
Jeg modtager og afprøver gerne jeres produkter.
I er velkommen til at kontakte mig på mail: KristinasMadunivers[a]gmail.com Print Friendly and PDF