Denne suppe lavede jeg da jeg var godt forkølet, så trængte til noget stærkt mad. Jeg skriver målene som jeg lavede den, men hvis dine smagsløg ikke er hæmmet af forkølelse, skal du nok bruge mindre chili og karrypasta. :o)
Ingredienser til 1 person - Hovedret (meget stærk)
3-4 dl. hønsebouillon
1½ tsk med top, rød panang karrypasta (smag dig frem, brug evt. mindre)
1 kyllingebryst i tynde strimler
1 lille ds kokosmælk ca. 165 ml.
ca. 100-150 g wok grøntsager (afhængig af hvor meget man kan spise)
1 portion (firkant) nudler
1 grøn chili med kerner, grofthakket
1½ tsk frisk revet ingefær
lidt fiskesauce
evt. lidt sukker
lidt olie til stegning
1. Steg karrypastaen i lidt olie, så smagen kommer frem, hæld bouillonen på.
2. kom kyllingestrimlerne i og lad dem koge møre.
2a. hæld kogende vand over nudlerne i en bøtte, lad dem trække ca. 5-10 min.
3. kom kokosmælk og grøntsagerne i
4. smag til med fiskesauce, sukker og evt. tilpas styrken
5. ved servering kommer man selv nudlerne op i sin suppe, efterhånden som den spises.
Note: man kan også bruge rejer eller oksekød i strimler.
:-D den suppe ser godt nok lækker ud
SvarSletTak Pia, det var den i hvert fald også, især når man er forkølet, :o)
SletWok grøntsager - er det en færdig (frost) blandig eller ?
SvarSletGlæder mig til at prøve - passer fint til det elendige vejr, vi har her, hvor jeg befinder mig :-)
KH Wasabiwoman
Hej Wasabiwoman
SletJa denne dag brugte jeg en wok blanding fra frost.
Fakta har en blanding, som er rigtig god med de almene grøntsager, men også kinesiske svampe og vandkastanjer i, jeg synes den wokblanding er et godt alternativ til de travle dage.
Vær opmærksom på mængden af Panang karry og chili, den bliver meget stærk.
KH Kristina