En blog om kærlighed til hjemmelavet mad og gode råvarer.
Jeg håber du kan blive inspireret af mine opskrifter og det vil kun glæde mig,
hvis du finder min blog interessant til at blive fast læser.
Feedback på mine opskrifter/ indlæg er mere end velkommen.
God fornøjelse.

23 oktober 2012

Ris pilaff med løg og tynd pasta


Der er nok mange der får ris der ligner disse af udseende, når de bestiller ris sammen med indisk/ pakistansk mad. Det er en lidt anderledes måde at lave ris på, end de normale plain ris.

Til 2 personer
½ løg, finthakket
1 stang hel kanel
5 grønne kardemomme kapsler
3 spsk. tynd pasta*
1½- 2 dl. Basmati ris **
vand så det dækker 1 - 1½ cm over risene. (til kogningen)
Salt
Olie til stegning

1.Steg løgene lysebrune, tilsæt kanel, kardemomme og pastaen, steg pastaen, så den bliver lysebrun.
2.Tilsæt risene og lad dem suge olien, tilsæt vandet, så det dækker 1 cm. over risene.
3. Lad dem småkoge 12 min. Sluk og lad dem trække 12 min.

Server til Indisk mad

*Tynd pasta: Kan købes hos grønthandlere, de ligner spaghetti, bare tyndere og i små strimler
** Ris: Skyld risene, så vandet er klart, derefter stilles risene i blød, i koldt vand i ca. 15 min., hæld vandet fra, inden det tilsættes løgene.

Print Friendly and PDF

Ingen kommentarer:

Send en kommentar