En blog om kærlighed til hjemmelavet mad og gode råvarer.
Jeg håber du kan blive inspireret af mine opskrifter og det vil kun glæde mig,
hvis du finder min blog interessant til at blive fast læser.
Feedback på mine opskrifter/ indlæg er mere end velkommen.
God fornøjelse.

18 november 2011

Cremet Vildtgryde med øl, tyttebær og hasselnødder


Til ca. 3-4 personer

500 g Vildtkød i tern fx. krondyr (oksekød kan også bruges)
2 løg, tern
6 store champignon, tern
1½ dl. mørk øl, fx. Harboe 1883
2-3 dl. god fond, vildt, okse el. høns
3 laurbærblade
50 g tørrede tyttebær el. tranebær
50 g hasselnøddekerner
evt. 1 dl. vand
salt /friskkværnet peber
evt. vildtkrydderier.
1 dl. fløde eller til du skammer dig.
evt. lidt kulør
lidt jævning
olie til stegning

Løgene svitses, så de bliver gyldne, brun kødet godt, tilsæt champignon, kom øl på og lad det koge lidt ind, tilsæt fond, laurbærblade, hasselnødder, tyttebær, peber og evt. vand. væsken skal nå ca. 1 cm over kødet.
lad det simre til det er mørt ca. 1-1½ time, husk at afskumme, smages først nu til med salt og evt. mere peber. tilsæt lidt kulør, fløde og evt. jævning.

Man kan sagtens tilføje rodfruger til gryderetten de sidste 15-20 min., men jeg foretrækker en rodfrugtesalat istedet.
Øllen kan sagtens erstattes med mere fond.

Serveres med Kartoffel (Rodfrugte) mos og en grov salat fx.Rødbede/gulerodssalat med æbler og hasselnødder
Drik evt. den samme øl, som er brugt i retten.

Print Friendly and PDF

2 kommentarer:

  1. Mums ! Skal prøves, mange gode opskrifter her hos dig ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Eva
      Mange tak, det bliver jeg glad for at læse :o)
      Og denne ret er rigtig god, lidt tung, men perfekt i efterårsmånederne.

      Slet