En blog om kærlighed til hjemmelavet mad og gode råvarer.
Jeg håber du kan blive inspireret af mine opskrifter og det vil kun glæde mig,
hvis du finder min blog interessant til at blive fast læser.
Feedback på mine opskrifter/ indlæg er mere end velkommen.
God fornøjelse.

22 september 2012

Dolce latte - Karamel af kondenseret mælk - 2 konsistenser

 Tv. bagerst har kølet af på køkkenbordet (A), Th. forrest har kølet ned i det lune vand (B)







Der er rigtig mange bloggere, der allerede har lavet denne lækre karamel af kondenseret mælk, og nu var det så blevet min tur.
Man kan bruge karamellen til mange ting såsom smørepålæg, creme på / i kager, i is, sundae is eller fyld i chokolade, eller på æblebåde med et drys hakkede nødder fx mandler.
Jeg synes det smager godt på knækbrød. men husk nu, det er ligeså usundt som fx nutella.
Det kan helt klart betale sig, da et glas ca. koster 45 kr. Hvis du laver det selv koster det ml. 12 - 20 kr. for 1 ds. kondenseret mælk.

Jeg lavede et forsøg for at se om konsistensen/ farven var forskellig, hvis de kølede ned på 2 forskellige måder og der var faktisk en forskel, selvom de var kogt lige lang tid.

Bare et tip, kog nu nogle flere af gangen, hvis du tit bruger det, det kan også være en sød værtindegave. 

Ingredienser 
1 ds. kondenseret mælk* ca. 300 g
koldt + kogende vand

1. Læg en karklud i bunden af en høj gryde, stil dåsen (gerne flere) ned i, oprejst.
2. Fyld op med koldt vand, vandet skal dække dåserne gerne 5 cm.
3. Tænd for gryden og lad vandet komme i kog, skru derefter ned, så det simrer
4. Tag nu tid fra vandet koger, 3 timer, sørg for at dåserne hele tiden er dækket med vand, brug det kogende vand, hav fx en elkedel med kogende vand ståede klar ved siden af til at fylde op med.
Det er meget vigtigt at dåserne hele tiden er dækket ellers risikerer man at dåserne eksploderer og man har karamel i hele køkkenet.
vælg mellem type A eller B
5 A. Når den har kogt i 3 timer tages den op af vandet og køler af i minimum 1 time, før den må åbnes.
5 B. Når den har kogt i 3 timer, tages gryden af varmen og lad dåsen stå og trække i det lune vand i gryden 1 time, før den må åbnes.
6. Efter 1 time kan dåserne åbnes, de er stadig lidt lune og det er ok
7. Hæld karamellen på et rent glas, opbevares på køl, her vil konsistensen blive mere fast, men der er stadig forskel på type A (cremet) og B(cremet og lidt sej)

Server

Note 1: Lav den type der passer til det du skal lave, det er en smagssag, men jeg vil nok bruge metode B til smørepålæg i is osv. mens jeg vil bruge metode A til fx. til at hælde over æbleskiver, men fremover vil jeg nok lave type B og bruge den til det hele, men nu ved jeg at der er en forskel i konsistens.

Note 2: Det er i den time, hvor dåsen får lov at "trække" i 1 time, at det fantastiske sker, derfor kan man ikke bare åbne dåsen efter de 3 timer, så risikerer du at få noget flydende stads, der ikke er færdigt, så husk trækketiden i en time, jeg lover det er det værd.

* kondenseret mælk kan fås i de fleste større supermarkeder, men kig efter dem hos grønthandlerne eller i discountbutikkerne (ugetilbud), der er de ikke ligeså dyre. Print Friendly and PDF

2 kommentarer:

  1. Hello I have a question, Where I can buy the Condensed milk "kondenseret mælk"? here in Denmark ..Any store? :D

    Thank you!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hello
      You can buy Condensed milk i every big foodstore: Føtex, Kvickly, Sometimes in Rema1000,

      If you are i Copenhagen, du can find them, also at the Greengrocer/ethnical markets at Nørrebro and Vesterbro

      it cost between 15- 22 kroner.

      (Sorry my enghlish)
      I hope you find it.

      Slet