En blog om kærlighed til hjemmelavet mad og gode råvarer.
Jeg håber du kan blive inspireret af mine opskrifter og det vil kun glæde mig,
hvis du finder min blog interessant til at blive fast læser.
Feedback på mine opskrifter/ indlæg er mere end velkommen.
God fornøjelse.

13 maj 2012

Chewy cookies med double chocolate


Disse cookies er bare for lækre, Jeg fandt opskriften hos  Dronninge mad.  
Jeg har aldrig lavet småkager med olie i stedet for smør, men det er ikke sidste gang jeg gør det. De smager og har den seje konsistens, som de kæmpe cookies man kan købe på cafeer. eller måske endda bedre !!!
Hvis man vil, kan man bage halvdelen, og kugle resten af den rå dej op, på et fad beklædt med film, der kan gå i fryseren, når de er faste, kan man komme dem i en frysepose, så kan man altid tage nogle stykker ud fra frost og bage, hvis man får uventede gæster, eller bare har lyst til en lun cookie en dag.
Jeg vil anbefale at du kun laver dem du skal spise de efterfølgende dage, da de ellers mister lidt at deres seje konsistens, men smagen er stadig god.

ca. 20 stk. (store - café str.)

275 g brun farin
Kornene af 1/2 vanillestang el. 1/4 tsk. stødt vaniljepulver
2 æg
250 g hvedemel
1 stor tsk bagepulver
1/2 tsk natron
1 tsk salt
200 g god chokolade, grofthakket (Jeg brugte 100g mørk + 100 g lys)
1 dl + 2 spsk rapsolie (eller anden smagsneutral - ikke olivenolie!)

Brun farin, vaniljekorn og æg piskes lyst og luftigt med en elpisker. Bland mel med bagepulver, natron og salt og pisk det i æggemassen på lav hastighed. Rør olie i lidt af gangen, til det er absorberet, tilsæt chokolade, dejen vil være ret fugtig og snasket.
Dæk skålen til og lad den hvile i køleskabet en times tid, så den sætter sig og udvikler sig lidt i smagen.

Forvarm ovnen til 175 grader. (varmluft)
Brug nu to spiseskeer til at sætte klatter af dejen på en bageplade med bagepapir. Sørg for at lave ret god afstand imellem dem, for de flyder meget ud.  Jeg lavede ti stk pr. plade.
Bag dem i ovnen i ca. 7-10 minutter, de må gerne se en smule ufærdige ud, når du tager dem ud - det er det, der gør dem så gode!
Lad dem hvile i 5 minutter på bagepladen og ryk dem herefter over på en rist.
Gentag med den sidste halvdel af den kolde cookiedej, medmindre du har frosset den ned i portions str.
Lad dem køle helt af inden de kan komme i en tætsluttende dåse.

Tip: Der kan tilsættes hakkede nødder, hvis man vil.

Note: Jeg brugte 100g hvedemel og 150g fuldkornsmel, det blev ret godt, og den er ikke ligeså fugtig i konsistens. Print Friendly and PDF

Ingen kommentarer:

Send en kommentar