En blog om kærlighed til hjemmelavet mad og gode råvarer.
Jeg håber du kan blive inspireret af mine opskrifter og det vil kun glæde mig,
hvis du finder min blog interessant til at blive fast læser.
Feedback på mine opskrifter/ indlæg er mere end velkommen.
God fornøjelse.

29 september 2011

Knækbrød som snack

Foto: Kristinas Madunivers

Disse knækbrød har et højt indhold af vegetabilsk olie pga. alle frøene, derfor spiser jeg disse knækbrød som alternativ til chips, som en lille snack gerne med udskåret æbler. hvis nogle af frøene erstattes med havregryn, bliver de sundere til at spise som mellemmåltid evt. med pålæg.
nedenstående frø og kerner er bare et forslag, du kan udskifte med dem du bedst kan lide

Ca. 20-40 stk.

1 dl. Havregryn
1 dl. Sesamfrø
1 dl. Hørfrø
1 dl. Solsikkefrø
1 dl. Græskarkerner
3½ dl. Hvedemel, Havremel eller speltmel (eller en kombination af disse)
2 dl. vand
1 dl. Olie, olivenolie eller koldpresset Rapsolie
1 tsk. Bagepulver
1 tsk. salt
evt. pynt: Havsalt, kerner eller frø

Det hele blandes sammen. deles i 4 portioner
Rul hver kugle ud mellem 2 stykker bagepapir. fjern det øverste og skær dejen ud i ønsket størrelse fx med et pizzahjul. der behøver ikke at være mellemrum mellem stykkerne, de brækkes let, når de er bagt.

Som chips: rulles de ½ cm. tyk og bages ca. 10 min.
Som knækbrød: rulles de 1 cm. tyk og bages ca. 15-20 min.
Bages ved 175*c- 200 *c

Opbevares i en tætsluttet kagedåse

Kilde: Denne opskrift har jeg fået af Monica fra mit studie Print Friendly and PDF

1 kommentar:

  1. Hejsa.
    Er du sikker på du mener 1 cm, det er ret tykt, af et knækbrød? Plejer at lave dem ca 3-4mm.

    SvarSlet