En blog om kærlighed til hjemmelavet mad og gode råvarer.
Jeg håber du kan blive inspireret af mine opskrifter og det vil kun glæde mig,
hvis du finder min blog interessant til at blive fast læser.
Feedback på mine opskrifter/ indlæg er mere end velkommen.
God fornøjelse.

30 august 2012

Semi - dried cherry tomater i ovn






Jeg har længe gået og ville lave semi- dried tomater, men har ikke rigtig haft tid, men nu blev det endelig til noget, og hold da op, hvor blev de gode, og så er de super nemme at lave, de passer sig selv i ovnen, så man skal bare vente på, at de bliver færdige.
Jeg brugte 1 kg cherrytomater på stilk, de fyldte 1 bageplade som flækkede, efter tørring fyldte de et "Dolmio" glas, og 1 mindre glas, herefter dækkede jeg med olivenolie. Jeg tørrede nogle hvidløg i grove tern med, som også kom med i glasset.
Hvis man skal bruge tomaterne med det samme, kan man godt nøjes med at give dem ca. 4 timer, men hvis man vil komme dem på glas og gemme dem, så giv dem ca. 5 timer. så de er tørret godt ind, det mindsker bakterievækst. tørretiden afhænger af tomaternes størrelse, så prøv dig frem, de skal være lidt tørret ind, så de er lidt seje i kanten, og næsten ingen væde.

Til et stort glas + lidt mere

1 kg cherrytomater
½ L Olivenolie (måske mere)
Tørret timian (efter smag)
2 solo hvidløg, grofthakket
Salt og peber
ca. 3 tsk sukker (det fremhæver smagen, men kan udelades)

1. Tænd ovnen på 100 *c varmluft
2. Halver tomaterne (ligemeget på hvilken led)
3. Mariner tomaterne i 3-4 tsk. olie, drys timian, hvidløg, salt, peber og sukker
4. lægges på bageplade med bagepapirmed skærefladen opad
5. Skru ovnen ned til 75- 80 *c og bag dem i ca. 4-5 timer, lad dem afkøle lidt.
6. Kom dem i skoldede glas, skyllet med atamon
7. Kom olie henover, så de dækker.

Server til ost, tapas, i salater, på pizza osv.

NB:
1. sørg for at justere tørretiden, efter hvor store tomaterne er.
2.  Da det er varmluft, der bruges, er det muligt at fylde ovnen helt op og lave en stor portion.
Print Friendly and PDF

1 kommentar:

  1. Hej Kristina.
    Jeg endte med at henkoge flertallet af mine tomater i stedet - det er altså virkelig lækkert at have sådan et glas at kunne hælde i en gryde en råkold vinteraften;-)
    Men de ser altså godt nok lækre ud, dine semi-dried sager her!
    - Bliver de slet ikke bløde af at stå i et glas med olie over??
    Søndags hilsen til dig, fra La Cucina Nada

    SvarSlet