En blog om kærlighed til hjemmelavet mad og gode råvarer.
Jeg håber du kan blive inspireret af mine opskrifter og det vil kun glæde mig,
hvis du finder min blog interessant til at blive fast læser.
Feedback på mine opskrifter/ indlæg er mere end velkommen.
God fornøjelse.

05 august 2012

Besøg på Restaurant Cave

For noget tid siden var jeg ude og spise med en veninde på restaurant Cave, som er en  indisk restaurant, Vi syntes det var god mad, dog levede én af karryretterne, chicken korma, ikke helt op til vores forventninger.
Vi bestilte lidt forskelligt vi kunne smage.

Vi startede med pappadums med forskellige chutneys og pickles. der var en mango pickles, som var lidt sur. en sødlig mango chutney, en sødlig abrikos chutney, den var vi begge vilde med, og så var der en sødlig blommechutney, som også smagte godt, desværre havde de ikke fjernet stenene efter kogningen, da vi spiste dem på det tynde brød, opdagede vi dem, men hvis man havde spist det sammen med det øvrige mad i en mundfuld, havde det ikke været så smart.

Vi valgte plain rispilou med safran og rispilou med kikærter og krydderier de var virkelig lækre.
så valgte vi karryretterne, Butter chicken  (den røde) og Chicken Korma (den gule) vi havde bestilt dem  medium krydrede, Butter chicken var virkelig lækker og havde en god dybde i smagen. Kormaen var dog en skuffelse, den var overhovedet ikke krydret, og smagen var ikke som andre Kormaer jeg tidligere har smagt. det var lidt ærgeligt. I begge karryretter var der ikke særlig meget kød i, mindre end et bryst, der kunne de godt komme mere i.
Vi bestilte også en Raita, som er en kølende yoghurt med kryddrier og grønt. 

Samlet set var det noget lækker mad og jeg vil helt klart komme igen,
Vi brugte Menucard, og sparede en del på regningen.

Restaurant Cave
Store Kongensgade 72
1264 København K
Print Friendly and PDF

Ingen kommentarer:

Send en kommentar