En blog om kærlighed til hjemmelavet mad og gode råvarer.
Jeg håber du kan blive inspireret af mine opskrifter og det vil kun glæde mig,
hvis du finder min blog interessant til at blive fast læser.
Feedback på mine opskrifter/ indlæg er mere end velkommen.
God fornøjelse.

21 april 2012

Pulled pork i ovn, med ekstra sprød skorpe



Tilføj billedtekst








Så blev det min tur til, at få lavet pulled pork, efter jeg har set det hos flere bloggere.
Det er en tilberedning alle bare skal prøve, for hold da op hvor smager det godt og er saftigt.
Mine veninder var super vilde med de pulled pork burgere vi lavede med kødet.
Jeg hentede inspiration hos Food fanatic, men har ændret på hendes opskrift.
Jeg marinerede kødet natten over i en dry rub dvs. en tør krydderblanding frem for en flydende marinade.
Jeg syntes det er lang tid at stege den i 10-12 timer, hvis man steger det i et helt stykke, som mange gør. (selvom den passer sig selv i ovnen)
Derfor skar jeg fileten over i 2 på langs, det gjorde at jeg kunne lave den på 8 timer. og en kæmpe bonus: der kom jo 2 overflader = mere af den lækre sprøde skorpe !!!!
Det er bare et tip, hvis der er andre end mig, der godt kan lide det sprøde udenpå.
Man kan sagtens bruge en grill i stedet for ovn.
Man kan ikke sige hvor meget kødet skal have pr. kg, for det kommer an på kernetemperaturen, der skal være 95 *c

Mariner kødet 8-10 timer (natten over)
Steg i ovn i ca. 8 timer (afhængig af vægt på kødet - mine vejede 800 g)
Hvile i 30 min. under staniol

Til ca. 6-8 personer som burgere, ellers 4-6 personer

1,6 kg Nakkefilet uden svær (af svin) bemærk delt i 2 på langs á 800 g
1 øl (33 cl)

Dry rub: 
1 spsk groft salt
2 spsk. røget paprika
2 spsk alm. paprika
5 spsk. farin
½ spsk stdt. koriander
2 spsk barbecuekrydderi (jeg brugte Mill & Mortar´s Sweet Sue Bbg krydderblanding)
1 spsk. stdt. hvidløgspulver
peber
chili pulver/ flager (Jeg brugte kværnet chiliflager)

Dag 1: Dagen før
bland krydderierne godt
Sørg for at gnide rubén ordentlig ind i kødet, kom det derefter i en frostpose med det overskydende krydderblanding. sæt det i køleskabet natten over.

Dag 2: Selve dagen
Tag kødet ud og læg det i en bradepande med bagepapir, hæld overskydende marinade over. lad kødet få stue temp. ca. 20 min.
Tænd ovnen på 150 *c, når den er varm skrues ned til 110*c og kødet sættes ind (husk sæt stege termometer i, i den tykke ende af kødet ) . lad dem stege ca. 4 timer. hæld derefter øllen i. steg dem yderligere 4 timer så de har fået 8 timer eller VIGTIGT til kernetemperaturen er 95 *c (ikke mindre)
Tip: hæld engang imellem lidt af væsken fra kødet hen over, så den holder sig saftig.

tag kødet ud og lad stegene hvile i ca. 20-30 min med stanniol over.
endnu bedre hvis du ikke skal bruge ovnen til andet, så lad dem trække med eftervarmen i ovnen.
Derefter kan kødet trækkes fra hinanden med 2 gafler (deraf navnet)

Spis kødet fx i en burger med coleslaw, syltede agurker og rødløg. evt. med kartoffelbåde

Serveringsforslag: Pulled pork burger

Print Friendly and PDF

2 kommentarer:

  1. Pulled pork... jeg har den stadig tilgode, og skal nok nå det en dag ;-D Det lyder for lækkert.
    Desuden... er glad for at se dig, som fast læser på min side... tak for det

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja du må endelig prøve den, vent nu ikke for længe...det kommer du til at fortryde :o)
      Jeg har været fast læser et stykke tid, men opdagede idag, at man ikke kunne se det på din liste, da jeg ikke har trykket "fast læser" men istedet kopieret din linkadresse og sat ind på min liste, men det er nu rettet :o)

      Slet