En blog om kærlighed til hjemmelavet mad og gode råvarer.
Jeg håber du kan blive inspireret af mine opskrifter og det vil kun glæde mig,
hvis du finder min blog interessant til at blive fast læser.
Feedback på mine opskrifter/ indlæg er mere end velkommen.
God fornøjelse.

14 november 2011

Lemonade med citrus og ingefær


Denne lemonade er super lækker og frisk, den er tættere på det bitre-søde end det meget søde, men ønskes en sød lemonade, så tilsætter man bare mere sukker.
Jeg har valgt at lave den som en koncentrat, man selv kan blande op med danskvand/mineralvand.
Jeg skyllede flasken i atamon og ligeledes tilsat lidt til saften, så den kan holde længere. men det er selvfølgelig ikke nødvendigt, hvis man drikker den inden for kort tid.
Husk at bruge økologiske citrusfrugter, da skallen bruges.
Giver ca. 4 dl. Koncentrat. skal blandes 1:1

2 citroner, usprøjtede, (ca. 1 dl.)  (brug saften fra begge, men kun skallen fra den ene)
1 Lime, usprøjtet, både saft og skal
30 g ingefær
125 g sukker
2,5 dl. vand
½ tsk. atamon + til at skylle flasken (kan udelades)

Vand, sukker og ingefær koges op til tynd sirup, tages af varmen.
lime og citronen enten rives el. skallen skæres af. kom skallerne op i siruppen. lad det trække i min. 30 min.  gerne lidt længere. (så mest mulig smag kommer med) tilsæt ½ tsk. atamon.
Pres lime og citronerne, fjern eventuelle sten, gem både saften og frugtkødet.  
skold en flaske og skyl den derefter i atamon, tilsæt den friske lime-citron saft og frugtkødet i flasken. hæld siruppen igennem en sigte, inden det tilsættes flasken. kom låg på, ryst flasken lidt så det blandes.
stilles på køl og blandes derefter med danskvand eller mineralvand. i forhold 1:1 og isterninger.



Tip: inden citrusfrugter bruges, rulles de hele, mens de presses let, derved løsner kødet sig mere og det er nemmere at få saften ud af frugterne.


Print Friendly and PDF

Ingen kommentarer:

Send en kommentar