En blog om kærlighed til hjemmelavet mad og gode råvarer.
Jeg håber du kan blive inspireret af mine opskrifter og det vil kun glæde mig,
hvis du finder min blog interessant til at blive fast læser.
Feedback på mine opskrifter/ indlæg er mere end velkommen.
God fornøjelse.

02 august 2012

Farmors koldskåls drys

Når min Farmor lavede koldskål, da jeg var barn, blev det tit serveret med dette havregryns drys, som var et godt alternativ til de traditionelle kammerjunkere.
Hun lever desværre ikke længere, men når dette drys kommer på koldskålen, sendes en lille tanke. 

Havregryns drys 

50 g smør
1½ dl. havregryn
3/4 - 1 dl. sukker
et drys pulveriseret vaniljepulver

1. Smelt smøret
2. Hæld havregrynene i smørret og rør godt rundt, lad det riste til det bliver lysebrunt
3. drys vaniljepulveret og sukkeret over grynene, lad det varmes igennem, sukkeret skal ikke karamellisere, det skal blot smelte let.
4. hæld det på bagepapir og lad det køle af.

Serveres ovenpå koldskål eller andre desserter, der kan bruge lidt sødt knas.




Print Friendly and PDF

2 kommentarer:

  1. Den napper jeg - er faktisk ikke særlig vild med kammerjunker, men koldskål derimod, mums!

    Jeg kan vel sagtens erstatte sukker med honning, ikke?

    Tak for opskrift til din farmor.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej.
      ja prøv den endelig, Jeg har ikke prøvet med honning, måske du skal justere mængden på honning ifht. sukker, prøv dig frem.
      Honningen skal nok være neutral i smag, for ikke at overdøve vaniljen i knaset og i koldskålen.
      Du må meget gerne vende tilbage og skrive hvor meget honning du brugte ;o)

      Slet