En blog om kærlighed til hjemmelavet mad og gode råvarer.
Jeg håber du kan blive inspireret af mine opskrifter og det vil kun glæde mig,
hvis du finder min blog interessant til at blive fast læser.
Feedback på mine opskrifter/ indlæg er mere end velkommen.
God fornøjelse.

31 marts 2012

Nordisk smoothie med æble og havtorn


Denne smoothie er sprængfyldt med C- vitaminer og smager dejlig frisk.

Giver 1 stort glas

150 ml. Yoghurt
1 Æble med skræl uden kernehus (gerne rødt og evt. sorten Elstar)
ca. 15-20 stk. friske / frosne havtorn bær
1 tsk. Honning

Yoghurten hældes i en blender, æblet skæres fra skroget, men behold skrællen på, og skæres i mindre stykker.
kom ca. 15-20 havtonbær i, sammen med honningen. blendes til den er glat og ensartet, gerne i et par minutter, så tykner den og bliver dejlig cremet. smages til med mere honning, hvis den ønskes mere sød og med havtorn hvis den ønskes mere syrlig.
Drikkes straks.

kilde: Denne opskrift er inspireret af et program med Claus Meyer Print Friendly and PDF

4 kommentarer:

  1. Det lyder spændende! Hvor fik du havtorn fra?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Piskeriset

      ja den er nemlig rigtig god

      Jeg havde dem på frost, efter jeg har deltaget i et forsøg om ny nordisk mad.
      Jeg ved, at man kan købe dem på frost i Inco, hvis man har kort dertil, ved dog ikke om det kun er i sæson, som er sep-okt.

      Ellers tænker jeg måske i Torvehallerne eller måske hos Meyers ?, Jeg kan ikke huske om du bor i København?
      ellers kan man plukke dem selv i naturen.

      dette link fortæller lidt om havtorn,
      http://www.raavareguiden.dk/frugt/havtorn.html

      dette link viser hvor der gror havtorn
      http://www.fugleognatur.dk/art2.asp?mode=unik&ID=4189

      Et tip, jeg har læst mig til (hvis man har en pæn størrelse fryser)
      er at plukke hele grene, komme dem i fryseren, så skulle det være nemmere at plukke dem (evt. med en gaffel), fordi de har torne.

      Jeg håber du får fundet/købt nogle og får prøvet denne fantastiske smoothie. :o)

      Slet
    2. Jeg har kun set (og købt :-)) tørrede havtorn hos Meyer, men ellers må jeg på jagt efter dem til sommer/efterår :-)

      Slet
    3. De tørrede fungerer vist ikke så godt i denne smoothie. Jeg har lavet et forsøg med at sætte tørrede i lidt vand, for at se om de svulmer op ligesom rosiner, men de forblev flade, så du må ud og finde de frosne :o)
      Men man kan håbe, at hvis mange efterspørger dem, at butikkerne begynder at sælge dem.

      Slet