En blog om kærlighed til hjemmelavet mad og gode råvarer.
Jeg håber du kan blive inspireret af mine opskrifter og det vil kun glæde mig,
hvis du finder min blog interessant til at blive fast læser.
Feedback på mine opskrifter/ indlæg er mere end velkommen.
God fornøjelse.

24 november 2012

Granatæble salat med mormordressing (flødedressing)


Der er ikke mål på denne salat, man kommer den mænge i, som passer til det antal man er, det kan være man vil have mere i af noget andet. Jeg har ladet granatæblerne fylde næsten ligeså meget som den grønne salat, men det er en smagssag.

Mormordressing er en simpel sød dressing af fløde, sukker og citron, Min farmor lavede den tit om sommeren, hvor hun vendte dressingen med hovedsalat fra haven - ikke andet, Jeg kan dog godt lide at salaten har lidt mere struktur og at der er lidt flere ingredienser at tygge på, men dressingen er den samme som hun lavede den.

Granatæblesalat med mormor dressing
Romainesalat eller hjertesalat
Granatæblekerner
Ristede pinjekerner
Friske blåbær

Dressing:
Piskefløde
citronsaft
sukker, salt og peber

1. Skær salaten i strimler, kom de øvrige ingredienser i.
2. Til dressingen: Rør fløden med sukker, salt og peber, tilsæt citronsaft
3. Rør rundt og lad den stå ca. 10 min. gerne længere, så begynder den at tykne.
smagen skal være cremet, syrlig og sød på samme tid. 

Jeg valgte at servere dressingen ved siden af i en skål, så folk selv kan komme på.

Server fx salaten til de tunge vinterretter, eller som det grønne indslag (tilbehør) til forskellige tapas.

Note: Jeg brugte de helt røde granatæbler, som både er syrlige og søde. men den lyse variant, som kun er sød, kan sagtens bruges. Print Friendly and PDF

3 kommentarer:

  1. Den salat ser bare super lækker ud !!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Ja det er flotte farver ikke?
      Den var dejlig syrlig, knasende og fed i smagen med dressingen.
      /Kristina

      Slet
    2. Jo både farverne og ingrediensernes sammensætning er bare lækkert ! :-)

      Slet