En blog om kærlighed til hjemmelavet mad og gode råvarer.
Jeg håber du kan blive inspireret af mine opskrifter og det vil kun glæde mig,
hvis du finder min blog interessant til at blive fast læser.
Feedback på mine opskrifter/ indlæg er mere end velkommen.
God fornøjelse.

19 december 2012

Stegt lammekølle med lakrids og sennepsglacering





2.500 kg Lammekølle, afpudset og udbenet, (Jeg skar den i 3 stykker)
250 g yoghurt eller creme fraiche (Jeg brugte Creme fraiche)
6 tsk lakridssennep*
3 tsk honning
salt og peber
4-6 fed revet hvidløg,efter smag

1. Bland ingredienserne sammen til glaceringen og masser det ind i kødet,
2. Kom kødet og dressingen i en frysepose og mariner kødet natten over
3. Kom kødet i en bradepande med bagepapir, stik et stegetermometer i kødet
4. Brun kødet i 15 min ved 250*c varm ovn,  skru ned til 180*c og steg i ca. 1 time.
5. Ønskes kødet rosa: skal det være ca. 70*c eller er det welldone er det ca. 77*c
6. Tag kødet ud af ovnen og lad det trække i ca. 20 min, så saften kan trække ud i hele kødstykket.

Server enten koldt eller varmt. 

Jeg serverede den med kartoffelchunks, grønkålssalat med mormordressing, butternutsquash med kanel og vaniljesyltede grønne tomater. (se øverste billede)

*Lakridssennep kan købes færdiglavet, ellers kan Bornholms sennep blandes op med lidt lakrids ekstrakt eller granulat

Print Friendly and PDF

17 december 2012

Gullash suppe





Til 3-4 personer - Hovedret

300 g skært kød i tern
150 g bacon i tern
160 g/ 2 stk løg, hakket
120 g/ 6 stk. champignon, både
250 g kartofler med skræl i små tern
12 dl.varm bouillon
100 g squash, tern
½ + ½ grøn og gul peberfrugt
100 g gulerødder
3 tsk hvedemel med top
2 tsk paprika
3 tsk. tomatpuré
2 tsk sambal chili sauce
1/4 tsk stdt. kommen
salt og peber
Olie til stegning

Persille til pynt
evt. creme fraiche
Groft brød

1. Skær alle ingredienser i tern hver for sig, så det er klar
2. Kød, paprika kommen, salt, peber og hvedemel  marineres
3. Steg løgene gyldne, tag dem op af gryden
4. Steg baconen, tag den op af gryden
5. Brun kødet af, kom tomatpuré ved og lad det stege med et øjeblik, så syren fordamper.
6. Kom løgene, hvidløg, chili sauce og bacon tilbage i gryden.
7. Kom den varme bouillon ved, sørg for at røre godt på bunden, da der sidder en masse smag, der skal løsnes.
8. Lad det koge ca. 40 min. derefter skæres et stykke over, hvis det er ved at være klart, tilsætes kartoflerne og det koges yderligere 30 min. eller til det hele er mørt.
9. De sidste 5-10 min. kommes champignon, peberfrugt, gulerødder og squash ved og koger møre, de må godt have bid.
10. Smag suppen til om der mangler tomat, paprika, salt, peber, hvidløg eller chili.
11. Server med groft brød og evt. creme fraiche og pynt med persille

 

Print Friendly and PDF

16 december 2012

Koldhævet morgenmads boller med 5 kornsblanding





Til ca. 12 boller

10 g gær
4 dl. koldt vand
1 tsk salt
3 spsk Olivenolie
100 g 5-kornsblanding + Kogende vand
150 g groft mel, (Jeg brugte Ølandshvedemel)
Almindelig hvedemel for resten
Pensling: fx mælk, kaffe, æg eller yoghurt (Jeg brugte mælk)

1. Sæt kornblandingen i blød, hæld kogende vand over dem, ca. 1 cm. over, lad dem trække min. 10 min.
2. Opløs gæren i vandet i en anden skål, tilsæt salt og olie.
3. Hæld overskydende vand fra kornblandingen, tilsæt kernerne til det øvrige.
4. Tilsæt Ølandshvedemel og rør godt rundt.
5. Tilsæt hvedemel for resten, lad dejen være våd. (da kernerne suger vand fra dejen under hævningen)
6. Dæk dejen til med film og stil i køleskabet, lad den hæve natten over
7. Næste dag, kan der tilsættes mere hvedemel og dejen æltes og formes til boller. (Jeg lod den stadig være fugtig)
8. Lægges på en bageplade med bagepapir
8a. Hvis du har tid, så lad bollerne hæve ca. 15 min., jeg bagte dog mine med det samme.
9. Pensl bollerne og bag dem ca. 20 min. ved 180*c varmluft
10. Spis dem lune
11. Når de er afkølet kan de pakkes i fryseposer, bollerne er fryseegnet.


Print Friendly and PDF

15 december 2012

Grove snobrød med grøn ærte dip


I forbindelse med min uddannelse er Jeg i øjeblikket i praktik på en folkeskole og SFO, her skal Jeg og mine medstuderende undervise i sund mad og i den forbindelse lave nogle sunde mellemmåltider sammen med børnene. Én af dagene valgte vi at lave snobrød. For at gøre måltidet sundere end, det lyse snobrød, som normalt serveres med syltetøj. Så valgte vi at lave snobrød af en grov dej og skiftede syltetøjet ud med en ærtedip. Det var et hit blandt børnene og mættede godt.

Grov snobrødsdej ca. 20 brød

1 pk. gær (50 g)
1 L vand
1 spsk salt
8 spsk olie
200 g rugmel
Hvedemel for resten

1. Opløs gæren i vandet, tilsæt salt og olie
2. Rør rugmelet ud i væsken
3. Tilsæt hvedemel indtil konsistensen er til at ælte, (pas på den ikke bliver for tør, da rugmelet suger væske til sig, under hævning)
4. Ælt dejen på bordet og læg den tilbage i skålen, lad den hæve 1 time et lunt sted.
5. Efter hævning, æltes dejen igennem og der formes ca. 20 boller, som lægges på en bradepande med bagepapir. Tag pladen med ned til bålet, så er dejen klar til børnene
6. Bollen rulles i hænderne til en aflang pølse, som så snoes rundt om en snobrødspind fx bambus.
7. bages over gløderne, de er færdige, når de lyder hule og nemt kan tages af pinden.
8. Server fx med nedenstående ærtedip.

Grøn ærtedip tilbehør til ca. 10 brød

200 g grønne fine ærter, optøet
50 g kogte kikærter eller hvide bønner
1 fed hvidløg
Citronsaft
Friske mynteblade
Olivenolie
Salt og peber

1. Blend det hele, Vi lavede den som en grov dip, men den kan også blendes helt fin

Brug den som creme i sandwich, den passer godt sammen med kylling.
Vi brugte den som dip til snobrød, bagt på bål, som alternativ til syltetøj.


Print Friendly and PDF

13 december 2012

Blåmuslinger dampet i hvidvin og urter


Til 2 personer - Hovedret

1,5 kg blåmuslinger (En del blev kasseret i mit tilfælde, havde nok ca. 1 kg tilbage)
300 g grøntsager
- Jeg brugte en blanding af porrer, champignon, gulerødder og løg
- (fx Kartofler, fennikel og lign kan også bruges)
ca. 1½ dl hvidvin
ca. 1/4 L piskefløde
salt og peber
frisk dild
Olivenolie til stegning

Groft brød som tilbehør

1. Rens først muslingerne, der kan sidder aflejninger på skallen, som man fjerner med en børste eller urtekniv.
2. Dem der er lukkede lægges straks fra til brug, dem som er åbne, bankes let mod bordet, hvis de lukker, lægges de sammen med de andre, hvis de forbliver åbne, SKAL de kasseres, da de er døde.
3. Varm olien op, sauter grøntsagerne, uden at de får farve, der må godt være bid i.
4. Kom hvidvinen ved og lad det simre et øjeblik, tilsæt salt og peber.
5. Kom de rensede, lukkede muslinger op i den varme gryde, rør rundt og læg låg på.
6. lad dem dampe et par minutter, indtil de har åbnet sig op.
7. Tag muslingerne op af gryden, lad væsken og urterne være tilbage
8. kog væsken lidt ind og tilsæt fløde, smag til
9. kom muslingerne tilbage i gryden
10. server med det samme med frisk dild ovenpå

Jeg severede noget groft brød til, men man kan også lave moules frites udgaven og servere aioli og pommes frites til, det smager også rigtig godt.

Kan serveres både som forret eller hovedret Print Friendly and PDF

12 december 2012

Hvid gløgg med lakrids og æbler


Jeg synes at denne hvide gløgg er et godt alternativ til den traditionelle rødvinsgløgg.
Den består af en base af hvidvin, æblemost, krydderier og citron. Personligt synes jeg ikke at den bliver ligeså vammel i længden, som den røde kraftige kan blive, sikkert fordi der er æble og citron i denne.
Jeg smagte denne gløgg hos en veninde og kan klart anbefale den til julehygge her i december.

Til ca. 6-8 glas

1 Liter æblemost
½ fl. hvidvin, brug gerne en Chardonnay, ikke for tør.
4 stænger lakridsrod + ekstra til pynt
6 stjerneanis
½ dl rørsukker
skallen fra 1 citron i store flager

Fyld:
frugtkødet af citronen, skåret i fileter
2 æbler, tynde både
½ dl rosiner

Det hele blandes, og sættes over for at simre, det må ikke koge, så fordamper alkoholen
ved servering kommes æbler, rosiner og citronfileter i glasset og overhældes med gløggen
man kan evt. komme en lakridsrodstang i glasset til pynt og som "ske"

opskrift er fra "alt for damerne"

Print Friendly and PDF

02 december 2012

Ovnstegte kartofel chunks og butternut squash med kanel


Til 6 personer - tilbehør

1 kg Bagekartofler med skræl
1 stor Butternut squash uden skræl
Kraftig kanel sukker
Citronsaft
Olivenolie og Neutral olie fx solsikke, rasp eller vindrue
Salt og peber 

1. Skær grøntsagerne i store tern/ chunks hver for sig.
2. Kartoflerne marineres i olivenolie, salt og peber.
3. Græskar marineres i neutral olie, lidt citronsaft, salt, peber og kanelsukker
3. Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir, kartofler for sig og squash for sig.
4. Bages ved 180*c varmluft i ca 20-30 min. afhængig af størrelse, de skal være møre.

Note: Man kan sagtens skære grøntsagerne i andre former fx både, bagetiden skal bare justeres derefter.

Print Friendly and PDF

01 december 2012

Grønkålssalat med mormordressing, granatæbler og pinjekerner


Nu er det vinter, og så er det de forskellige typer kål, der er i sæson, Jeg har her lavet en grønkålssalat, Jeg synes det er en ret undervurderet kål, den er super sund og indeholder en masse gode vitaminer og mineraler såsom; B-, C- og K-vitamin, folat, kalcium, jern, zink og jod. Kålen er billig og drøj i brug, Jeg kan godt lide at bruge den til salater.

Til 6-8 personer

Salaten
300-400 g Friske grønkåls blade, renset, fjernet fra stilke og hakket.
2 æble, tern
3 små rødløg, tern
2 granatæbler (kerner)
500 g vindruer uden sten
Ristede pinjekerner til pynt,

Mormordressing (flødedressing)
2.5 dl fløde (både kaffefløde 9% og piskefløde 38 % kan bruges)
1½ citron, saften
6 tsk sukker
salt og peber.

1. Grønkålen vaskes grundigt og tørres fri for vand. hak den groft på foodprocessor eller minihakker
2. Hak rødløgene og æblerne hver for sig ligeledes på foodprocessor og hældes op i grønkålen
3. Halver vindruerne og pil kernerne ud af granatæblerne, vend rundt i salaten
4. Bland fløde, citron, salt, peber og sukker (den skal være sød og syrlig) lad den stå og tykne et øjeblik.
5. hæld dressingen i salaten og rør godt rundt, lad det stå og trække på køl i gerne 1½ time, mindre er ok. smag den til med salt og peber.

Jeg serverede den til stegt lammekølle, men den fungerer til stort set alle slags hovedretter. Print Friendly and PDF