En blog om kærlighed til hjemmelavet mad og gode råvarer.
Jeg håber du kan blive inspireret af mine opskrifter og det vil kun glæde mig,
hvis du finder min blog interessant til at blive fast læser.
Feedback på mine opskrifter/ indlæg er mere end velkommen.
God fornøjelse.

13 december 2012

Blåmuslinger dampet i hvidvin og urter


Til 2 personer - Hovedret

1,5 kg blåmuslinger (En del blev kasseret i mit tilfælde, havde nok ca. 1 kg tilbage)
300 g grøntsager
- Jeg brugte en blanding af porrer, champignon, gulerødder og løg
- (fx Kartofler, fennikel og lign kan også bruges)
ca. 1½ dl hvidvin
ca. 1/4 L piskefløde
salt og peber
frisk dild
Olivenolie til stegning

Groft brød som tilbehør

1. Rens først muslingerne, der kan sidder aflejninger på skallen, som man fjerner med en børste eller urtekniv.
2. Dem der er lukkede lægges straks fra til brug, dem som er åbne, bankes let mod bordet, hvis de lukker, lægges de sammen med de andre, hvis de forbliver åbne, SKAL de kasseres, da de er døde.
3. Varm olien op, sauter grøntsagerne, uden at de får farve, der må godt være bid i.
4. Kom hvidvinen ved og lad det simre et øjeblik, tilsæt salt og peber.
5. Kom de rensede, lukkede muslinger op i den varme gryde, rør rundt og læg låg på.
6. lad dem dampe et par minutter, indtil de har åbnet sig op.
7. Tag muslingerne op af gryden, lad væsken og urterne være tilbage
8. kog væsken lidt ind og tilsæt fløde, smag til
9. kom muslingerne tilbage i gryden
10. server med det samme med frisk dild ovenpå

Jeg severede noget groft brød til, men man kan også lave moules frites udgaven og servere aioli og pommes frites til, det smager også rigtig godt.

Kan serveres både som forret eller hovedret Print Friendly and PDF

Ingen kommentarer:

Send en kommentar