Forleden dag sendte Rynkeby mig nogle smagsprøver på deres nye "Selection"
Pakken bestod af
En appelsinjuice med en blanding af juice fra koncentrat og presset juice.
- Jeg synes den er et udmærket alternativ til presset juice, men man kan godt smage at den også er delvist fra koncentrat
En ufiltreret æblemost, delvis fra koncentrat
- Jeg synes den smager en del som æblejuice fra koncentrat, men kan godt lide den ikke er filtreret, og den er ikke ligeså sød, Jeg har brugt den i Denne drik
En Multifrugtjuice med gulerod (ikke afprøvet endnu)
En Tropisk Juice med diverse eksotiske frugter.( ikke afprøvet endnu)
Jeg glæder mig til at smage dem alle og måske se, om jeg kan bruge dem til andet end kun at drikke.
I mit fritidsjob som sampler, hvor jeg tit har stået med juice, er jeg tit blevet spurgt om hvad forskellen er på appelsinjuice fra koncentrat og ikke fra koncentrat, da mange er i tvivl, har jeg tilladt mig at indsætte Rynkebys egne betegnelser over hvad forskellen er og håber det er ok.
Juice fra koncentrat: Appelsinerne håndplukkes i
subtropiske områder (typisk Brasilien eller Mexico), og kort efter presses de
til appelsinsaft. En appelsin indeholder ca. 55 % juice, og når denne juice
inddampes, så reduceres det naturlige vandindhold med ca. 80%. Tilbage er
koncentratet, som kommer på frost og fragtes til Europa, hvor samme mængde
væske tilsættes koncentratet. Så har vi den gode smag, vi kender fra det meste
af den juice, der drikkes i Danmark. Hele processen foregår uden på noget
tidspunkt at tilsætte sukker, konservering, eller andet.
Juice ikke fra koncentrat: Appelsinerne håndplukkes i
subtropiske områder og kort efter presses de til appelsinsaft. Denne
appelsinsaft nedkøles og transporteres til Europa og hældes på karton eller
flaske. Så har vi den ekstra gode smag af presset frugt. Hele processen foregår
uden på noget tidspunkt at tilsætte sukker, konservering eller andet.
" Men
uanset hvor juicen kommer fra – ’koncentrat’ eller
’ikke fra koncentrat’ –, så er der ikke tilsat hverken sukker
eller andre tilsætningsstoffer. Juicen er 100 % frugt og intet andet, siger
Maria Schmidt, Marketing Manager hos Rynkeby Foods."
Så vidt Jeg er informeret må juice fabrikanter ikke kalde deres juice for friskpresset mere, da det indebærer at de skal være presset i øjeblikket, fx på cafeer og lign. og derfor hedder det nu "ikke fra koncentrat" eller "presset juice"
Jeg ser tit, at bloggere har fået vareprøver og andet... og er misundelig. Hvordan gør man lige der... jeg mener, jeg vil også være med ;-D
SvarSletJeg har personligt ikke kontaktet nogle for at få prøver, jeg har oplyst min mail og interesse for samarbejde på min blog. og er derved blevet kontaktet via mail. Jeg ved ikke om andre bloggere har gjort noget aktivt for at få prøver.
Slet