En blog om kærlighed til hjemmelavet mad og gode råvarer.
Jeg håber du kan blive inspireret af mine opskrifter og det vil kun glæde mig,
hvis du finder min blog interessant til at blive fast læser.
Feedback på mine opskrifter/ indlæg er mere end velkommen.
God fornøjelse.

25 marts 2012

Tabouleh - Persillesalat


Jeg er helt vild med denne salat, den er dejlig frisk.
Tabouleh er en persillesalat og det er derfor denne ingrediens der skal være mest af, i forhold til de øvrige ingredienser.

Giver en dyb tallerken 1-2 personer

½ stort bdt Bredbladet persille uden stilk*
1½ stor tomat fri for kerner
7 cm. agurk fri for kerner
2 spsk hakket rødløg
2 spsk tilberedt fin bulgur **
2 skvæt Citronsaft
1-2 spsk Olivenolie
Salt og peber

Persillen hakkes fint, tomaterne og agurk skæres fri fra kerner og snittes meget fint.
løget hakkes fint, det hele blandes rundt i en skål, vend den tilberedte bulgur i, og smag til med citronsaft, olivenolie, salt og peber.

Serveres til mellemøstlig mad, eller spises som en frokostsalat.

*Jeg brugte et bdt bredbladet persille fra en grønthandler, hvor de er store, hvis det købes i supermarked, skal der bruges mere, da deres bdt. er mindre.

**Bulgur: Den nemmeste måde at lave luftig bulgur på er, ved at komme bulguren op i en skål, tilsæt salt, peber og lidt olie, derefter overhældes det med kogende vand (se forhold på pakken) dæk med film og lad det trække ca. 10 -20 min. afhængig af mængde. (hvis du koger bulguren, som på pakken, risikerer du at det bliver for smattet, så gør som ovenstående istedet) Print Friendly and PDF

4 kommentarer:

  1. Nu er jeg til kruspersille... mon ikke det går?? Så kunne jeg finde på, at bruge opskriften til en fest for omkring 50 personer :-D Jeg skal ialtfald have fundet en bulgursalat, der passer til græsk inspireret mad..

    Iøvrigt... jeg kan ikke få det til at virke på min blog, men som du ser, kigger jeg med alligevel ;-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt, at du stadig følger mig, det er jeg glad for.

      Jeg har aldrig prøvet med kruspersille, men prøv, den er dog lidt kraftigere i smagen.

      I denne salat er det persillen der dominerer, bulguren er kun drysset ud over, og giver et farvespil.

      Men du kan sagtens tilsætte mere bulgur, fetaost, lidt oliven og måske lidt stegte peberfrugter, så har du en bulgursalat. :o)

      Slet
  2. Det ser lækkert ud! Jeg kunne ikke finde fin bulgur. Kan man bruge cous cous i stedet?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej
      Tak for det, det er én af mine yndlingssalater.
      Ja du kan godt udskifte med couscous, det er ikke helt det samme, da der er mere bid i bulgur, men brug hvad du har.
      Jeg køber fin bulgur hos mine etniske grønthandlere i kbh. men tror også at velassorterede supermarkeder har det.

      Slet