En blog om kærlighed til hjemmelavet mad og gode råvarer.
Jeg håber du kan blive inspireret af mine opskrifter og det vil kun glæde mig,
hvis du finder min blog interessant til at blive fast læser.
Feedback på mine opskrifter/ indlæg er mere end velkommen.
God fornøjelse.

19 december 2012

Stegt lammekølle med lakrids og sennepsglacering





2.500 kg Lammekølle, afpudset og udbenet, (Jeg skar den i 3 stykker)
250 g yoghurt eller creme fraiche (Jeg brugte Creme fraiche)
6 tsk lakridssennep*
3 tsk honning
salt og peber
4-6 fed revet hvidløg,efter smag

1. Bland ingredienserne sammen til glaceringen og masser det ind i kødet,
2. Kom kødet og dressingen i en frysepose og mariner kødet natten over
3. Kom kødet i en bradepande med bagepapir, stik et stegetermometer i kødet
4. Brun kødet i 15 min ved 250*c varm ovn,  skru ned til 180*c og steg i ca. 1 time.
5. Ønskes kødet rosa: skal det være ca. 70*c eller er det welldone er det ca. 77*c
6. Tag kødet ud af ovnen og lad det trække i ca. 20 min, så saften kan trække ud i hele kødstykket.

Server enten koldt eller varmt. 

Jeg serverede den med kartoffelchunks, grønkålssalat med mormordressing, butternutsquash med kanel og vaniljesyltede grønne tomater. (se øverste billede)

*Lakridssennep kan købes færdiglavet, ellers kan Bornholms sennep blandes op med lidt lakrids ekstrakt eller granulat

Print Friendly and PDF

17 december 2012

Gullash suppe





Til 3-4 personer - Hovedret

300 g skært kød i tern
150 g bacon i tern
160 g/ 2 stk løg, hakket
120 g/ 6 stk. champignon, både
250 g kartofler med skræl i små tern
12 dl.varm bouillon
100 g squash, tern
½ + ½ grøn og gul peberfrugt
100 g gulerødder
3 tsk hvedemel med top
2 tsk paprika
3 tsk. tomatpuré
2 tsk sambal chili sauce
1/4 tsk stdt. kommen
salt og peber
Olie til stegning

Persille til pynt
evt. creme fraiche
Groft brød

1. Skær alle ingredienser i tern hver for sig, så det er klar
2. Kød, paprika kommen, salt, peber og hvedemel  marineres
3. Steg løgene gyldne, tag dem op af gryden
4. Steg baconen, tag den op af gryden
5. Brun kødet af, kom tomatpuré ved og lad det stege med et øjeblik, så syren fordamper.
6. Kom løgene, hvidløg, chili sauce og bacon tilbage i gryden.
7. Kom den varme bouillon ved, sørg for at røre godt på bunden, da der sidder en masse smag, der skal løsnes.
8. Lad det koge ca. 40 min. derefter skæres et stykke over, hvis det er ved at være klart, tilsætes kartoflerne og det koges yderligere 30 min. eller til det hele er mørt.
9. De sidste 5-10 min. kommes champignon, peberfrugt, gulerødder og squash ved og koger møre, de må godt have bid.
10. Smag suppen til om der mangler tomat, paprika, salt, peber, hvidløg eller chili.
11. Server med groft brød og evt. creme fraiche og pynt med persille

 

Print Friendly and PDF

16 december 2012

Koldhævet morgenmads boller med 5 kornsblanding





Til ca. 12 boller

10 g gær
4 dl. koldt vand
1 tsk salt
3 spsk Olivenolie
100 g 5-kornsblanding + Kogende vand
150 g groft mel, (Jeg brugte Ølandshvedemel)
Almindelig hvedemel for resten
Pensling: fx mælk, kaffe, æg eller yoghurt (Jeg brugte mælk)

1. Sæt kornblandingen i blød, hæld kogende vand over dem, ca. 1 cm. over, lad dem trække min. 10 min.
2. Opløs gæren i vandet i en anden skål, tilsæt salt og olie.
3. Hæld overskydende vand fra kornblandingen, tilsæt kernerne til det øvrige.
4. Tilsæt Ølandshvedemel og rør godt rundt.
5. Tilsæt hvedemel for resten, lad dejen være våd. (da kernerne suger vand fra dejen under hævningen)
6. Dæk dejen til med film og stil i køleskabet, lad den hæve natten over
7. Næste dag, kan der tilsættes mere hvedemel og dejen æltes og formes til boller. (Jeg lod den stadig være fugtig)
8. Lægges på en bageplade med bagepapir
8a. Hvis du har tid, så lad bollerne hæve ca. 15 min., jeg bagte dog mine med det samme.
9. Pensl bollerne og bag dem ca. 20 min. ved 180*c varmluft
10. Spis dem lune
11. Når de er afkølet kan de pakkes i fryseposer, bollerne er fryseegnet.


Print Friendly and PDF