Denne suppe er ligeså tynd som den danske udgave af hønsekødssuppe med kød og melboller, men smagen er helt anderledes, den er nemlig tilsmagt chili, ingefær, soya og fiskesauce.
Hvis man har mulighed og afsat tid til det, er det klart at foretrække at købe noget kød med struktur og så koge det mørt, men da jeg ikke havde så meget tid brugte jeg en bøf af oksefilet.
Til 1 person hovedret (ca. 2 portioner)
3- 4 dl hønse- eller oksebouillon (Jeg brugte høns)
180 - 200 g oksekød (Jeg brugte bøf af oksefilet)
200 g ferske udon nudler (kogte)
1 gulerod i tynde strimler
3 - 4 svampe, jeg brugte brune champignon, i tynde skiver
2 forårsløg, i tykke skiver
3 cm. ingefær, i store skiver
1 grøn chili med kerner, i tynde skiver
1 spsk fiskesauce
2 spsk. soya
sesamolie (jeg brugte en stærk tilsmagt med chili)
1 tsk sukker
frisk koriander
frisk limefrugt
1. kog kødet mørt i bouillonen, husk at skumme af.
2. tilsæt store skiver af ingefæren (den skal kun afgive smag) til suppen
3. tilsæt chili, soya, sesamolie, fiskesauce, sukker, smag den til. (den skal smage surt, sødt, salt, stærkt og bittert)
4. tilsæt nudlerne og grøntsagerne og lad dem simre, til grøntsagerne er møre, de må gerne have bid.
5. ved servering kommes korianderblade ovenpå og en limebåd ved siden af, hvis suppen ønskes mere sur, det er en smagssag.
NB: brug de grøntsager du bedst kan lide og lige har liggende, broccoli, bønnespirer, bambusskud, tror jeg også kunne smage godt i suppen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar