En blog om kærlighed til hjemmelavet mad og gode råvarer.
Jeg håber du kan blive inspireret af mine opskrifter og det vil kun glæde mig,
hvis du finder min blog interessant til at blive fast læser.
Feedback på mine opskrifter/ indlæg er mere end velkommen.
God fornøjelse.

04 april 2012

Falafler med sesam



Giver ca. 30 små

200 g tørrede kikærter* (el. 400 g udblødte, ej kogte)
1 løg, hakket
1 bdt/potte persille, hakket
1 tsk. stdt koriander el. 1/4 håndfuld frisk.
2-3 fed hvidløg
4 tsk. tahini (sesampaste)
2 tsk stdt. spidskommen
2 tsk natron
1 spsk hvedemel
3 skvæt citronsaft
salt og peber
lidt tørret chili
4 spsk. sesamfrø
Neutral olie til stegning

Kikærterne sættes i blød i koldt vand dagen før (natten over)
Næste dag hældes vandet fra og kikærterne skylles lige, og hældes op i en sigte
Blend dem i en foodprocessor el. stor minihakker til grov mos, tilsæt tahini, spidskommen, chili, citronsaft, salt og peber.
har du en minihakker, hældes massen op i en skål, har du en foodprocessor, hvor det hele kan være i, mixer du bare videre. (Jeg har en minihakker)
Dernæst hakkes løget, hvidløg og persillen fint i hakkeren og hældes op i skålen.
Det hele blandes sammen og der tilsættes resten af ingredienserne.
lad massen stå ½-1 time for at trække på køl.
Dernæst formes de til kugler el. "æg" med en teske (dyp skeen i vand løbende)
Læg dem op på en tallerken beklædt med film.
sæt en neutral olie over og syde,** ca. 5 cm i gryden.
 og steg falaflerne gyldne, kom ikke for mange i ad gangen, så risikerer du at det koger over, eller at temperaturen sænkes for meget.
Tip: steg én og smag om det er krydret rigtigt.
Brug ikke plast til at tage dem op med, brug en træske, pinset af stål el. en hulske af stål. 
Læg dem op på fedtsugende papir/ køkkenrulle, når de er færdige.
HUSK at have et låg der passer til gryden liggende, hvis der skulle gå ild i olien.

Spis dem i pitabrød, durumruller, til salater ol.

* 100 g tørrede kikærter svulmer op til dobbelt størrelse = de bliver til 200 g.
** tjek om olien er varm ved, at stikken enden af en tændstik UDEN svovl, ned i, hvis den syder er olien varm til at friturestege. Print Friendly and PDF

Ingen kommentarer:

Send en kommentar