En blog om kærlighed til hjemmelavet mad og gode råvarer.
Jeg håber du kan blive inspireret af mine opskrifter og det vil kun glæde mig,
hvis du finder min blog interessant til at blive fast læser.
Feedback på mine opskrifter/ indlæg er mere end velkommen.
God fornøjelse.

29 november 2011

Linguine med blæksprutter og kæmperejer i pesto

(billede mangler)
Til denne ret lavede jeg en korianderpesto, men man kan sagtens lave den på basilikum, ruccola eller persille. Jeg brugte også hasselnødder i stedet for pinjekerner. men man bruger bare hvad man har lyst til.

Til 2 personer

200-300 g linguini eller spaghetti
10 rå kæmperejer, uden skal, renset for tarm
2 tuber blæksprutter (frisk eller fra frost)
ca. 10 cherrytomater, skåret i kvarte
Olivenolie til stegning

Koriander pesto: 
1 lille bdt. friske korianderblade
2 spsk. hasselnødder
2 klumper parmesan
2 fed hvidløg
1 skvæt citronsaft
ca ½ dl. olivenolie, til ønsket konsistens
salt og peber

sæt pastaen over og koge efter anvisningen på pakningen.
til pestoen: blend alle ingerdienserne. 
Blæksprutterne snittes op i siden og den skylles, fjern eventuelle urenheder og brusk. skær top og bund af, bank den på begge sider, (for at gøre den mør) skær den ud i ønsket firkanter, snit på tværs, begge veje på hvert stykke og på begge sider.krydr med salt og peber, varm en pande godt op, kom olivenolie på, tilsæt blæksprutterne med indersiden nedad først, tilsæt også kæmperejerne, vend dem, blæksprutterne ruller automatisk sammen. kæmperejerne skal blive røde. tag dem af panden, stil til side.
kom tomterne på og lad dem stege, så de afgiver væske. skru ned for varmen, tilsæt pestoen og den kogte pasta, vend det godt rundt sammen med rejerne og blæksprutterne.

server evt. med en grøn salat


Sådan ser blæksprutte tuber ud, disse er fra frost.

Print Friendly and PDF

28 november 2011

Scrambled eggs med chorizo og tomat

(billede er desværre slettet)

Der findes 2 forskellige slags chorizopølser, den hårde udgave som man bruger til charcutteri
og så er der den bløde type, der er velegnet til at stege.

Morgenmad til 1 person

2 æg
½ dl. mælk el. fløde
Salt og peber
Blød chorizo pølse
Cherry tomater
evt. krydderurter, hakkede

skær chorizoen i skiver, kom den på en kold tør pande, tænd på medium varme og lad pølsen stege sprød, kom den derefter på fedtsugende papir fx. køkkenrulle. steg tomaterne på panden, læg dem sammen med pølserne, hæld det værste olie fra panden, så der kun er lidt tilbage. Pisk æggene med mælken/fløden, salt og peber (tilsæt evt. krydderurter). kom blandingen på panden og lad æggemassen størkne, men der røres med en ske, det skal kun lige samle sig, (steger man det for meget løber der væde fra æggemassen og det bliver tørt)
Anret røræggene sammen med tomaterne og pølserne,
Server med ristet rugbrød Print Friendly and PDF

27 november 2011

Channa Masala (Kikærteret med spinat)



Denne ret kan sagtens stå alene som en vegetarisk ret, men den er også egnet som tilbehør til en indisk kødret. 

Til 2 personer

2 løg, tern
2-3 fed hvidløg, revet
1 stk. frisk ingefær (på str. med en ½ valnød) revet
2-3 tsk. garam masala (krydderiblanding)
knsp. chili, tørret
knsp. paprika
1 dåse kikærter, eller frisk kogte
10 cherrytomater el. 2 alm., grove tern.
3-5 frosne kugler helbladet spinat, eller brug 1 ps. frisk spinat.
1 bouillonterning (jeg brugte kylling)
vand til ønsket konsistens
salt og peber
frisk koriander
olie til stegning

Løgene sauteres til de er gyldne og gennemsigtige. tilsæt hvidløg og chili og lad det stege lidt med. tilsæt derefter krydderierne og lad dem stege med, så de begynder at dufte. vend kikærterne rundt i og lad dem suge lidt af krydderierne. tilsæt tomater og lad dem frigive deres væde, tilsæt vand og bouillon, lad det simre i ca. 15 min. pres nogle af kikærterne med bagsiden af en grydeske opad grydens kanter, på den måde jævnes den lidt. (kan udelades). tilsæt derefter spinaten og lad det koge med til de er optøede. smag til med salt og peber, og vend hakket koriander i inden servering.

Serveres fx med ris og naanbrød. kan spises separat som en vegetarisk ret eller som tilbehør til en indisk kødret.

Tip: spinaten kan sagtens udelades, tilsæt dog flere kikærter og tomater.


Print Friendly and PDF

26 november 2011

Æble crumble kage


Denne kage er rigtig nem og kan hurtig laves til uventede gæster.og så er den super lækker.

Til ca. 4-6 personer

6 Æbler i tern, med/uden skræl (Andre bær/frugter kan også bruges)
100 g Hvedemel
100 g Havregryn
180 g smør, blødt
200 g Sukker
100 g Hasselnødder, hele el. groft hakket
1 tsk. Kanel
1 tsk. Vaniljesukker

Æblerne skrælles og skæres i tern, kommes i et ildfast fad, vendes med kanel.
Melet, havregryn, smør, sukker og vaniljesukker smuldres sammen med hænderne, det skal blandes, men ikke til en glat masse. vend nødderne i.
Dejen smuldres over æblerne tilfældigt.
kagen bages 20 - 30 min  ved 200 *c til den er gylden og sprød på toppen

Kan serveres med vaniljeis, creme fraiche eller flødeskum.
Egnet både som dessert og som kage til kaffen.
Print Friendly and PDF

Raita - Yoghurtsalat


Raita er en salat/dressing som spises til indisk mad, Den virker kølende ved siden af de stærke retter, der findes flere forskellige raitaer med forskellig smag, man kan lave den med mynte, agurk, tomat, koriander, kogt kartoffel ol.

Denne raita er en blanding af agurk, tomat og mynte.

Til 1 person

4 spsk. yoghurt
3-4 cm. agurk, små tern
1 spsk rødløg, hakket
3 cherry tomater, uden kerner, små tern
5 små blade frisk mynte, fint hakket.
salt og peber
evt. lidt spidskommen, stødt, kan udelades (jeg brugte det ikke)

Bland alle ingredienserne, smag til, serveres afkølet
serveres til stærk indisk mad.

Note: Hvis den skal bruges som salat bruger jeg græsk yoghurt, hvis den derimod skal bruges som en dressing, kan man sagtens bruge den tynde almindelige yoghurt.
Men brug hvad du har. Print Friendly and PDF

Chicken tandoori masala


Klassisk Indisk ret, navnet Tandoori stammer fra den tilberedningsmetode/cylinderformet lerovn, man bruger til at lave retten. denne ret har ingen sauce, derfor kan man i stedet for spise raita til.
Smagen af denne marinade er krydret og en smule syrlig og smager super godt.

Til 1 person

1 kyllingebryst
3 spsk. yoghurt
1 tsk. tandoori masala krydderiblanding (rød blanding)
et drys salt
lidt hvidløg, frisk eller tørret
lidt chili, frisk eller tørret
lidt ingefør, frisk eller tørret
lidt citronsaft
½-1 tsk. sukker
olie til stegning

Bland yoghurt, citronsaft og krydderier sammen, vend kyllingebrystet rundt i blandingen, mariner kødet i ca. 1 time, gerne længere (mindre kan nok også gøre det, hvis man har travlt)

Steg brystet i lidt olie ved moderat varme, læg evt. et låg over panden, når brystet er vendt 1 gang, så bibeholder man bedre saften i kødet, pas på det ikke brænder fast. lad brystet hvile et øjeblik. inden servering.

Spises sammen med ris, Raita (yoghurtsalat) og evt. andre indiske retter
Tip: Kan også laves som spyd, kom dog først kyllingetern på spyd efter marinering. Print Friendly and PDF

24 november 2011

Pizza med skinke, chorizo, champignon og ananas

Foto: Kristinas Madunivers

Nogle gange skal det gå hurtigt, Derfor synes jeg det er i orden at købe en færdiglavet pizzadej og tilføje sit eget fyld engang imellem.

1 pizzadej med tomatsauce.
skinke i strimler
chorizo (den bløde udgave)
champignon, skiver
japenos, små stykker
ananas frisk eller fra dåse, tern
oregano
hvidløg, frisk eller tørret
frisk mozarella (i lage)

fold dejen ud på bagepapir, på en bageplade.
fordel tomatsaucen på dejen, derefter skinke, champignon, hvidløg, jalapenos. del mozarellaen i små stykker og lægges rundt ovenpå, tilsidst fordeles ananas, oregano og chorizo.
bages i en 200*c varm ovn til bunden er sprød og osten er smeltet. ca. 15-25 min.
lad pizzaen afkøle en smule, inden den skæres ud og
serveres evt. med en salat og/eller ovnbagte kartoffelbåde.

Denne dag spiste jeg en Hvidkålssalat á la ristaffel til.


Foto: Kristinas madunivers
Foto: Kristinas Madunivers

Print Friendly and PDF

18 november 2011

Cremet Vildtgryde med øl, tyttebær og hasselnødder


Til ca. 3-4 personer

500 g Vildtkød i tern fx. krondyr (oksekød kan også bruges)
2 løg, tern
6 store champignon, tern
1½ dl. mørk øl, fx. Harboe 1883
2-3 dl. god fond, vildt, okse el. høns
3 laurbærblade
50 g tørrede tyttebær el. tranebær
50 g hasselnøddekerner
evt. 1 dl. vand
salt /friskkværnet peber
evt. vildtkrydderier.
1 dl. fløde eller til du skammer dig.
evt. lidt kulør
lidt jævning
olie til stegning

Løgene svitses, så de bliver gyldne, brun kødet godt, tilsæt champignon, kom øl på og lad det koge lidt ind, tilsæt fond, laurbærblade, hasselnødder, tyttebær, peber og evt. vand. væsken skal nå ca. 1 cm over kødet.
lad det simre til det er mørt ca. 1-1½ time, husk at afskumme, smages først nu til med salt og evt. mere peber. tilsæt lidt kulør, fløde og evt. jævning.

Man kan sagtens tilføje rodfruger til gryderetten de sidste 15-20 min., men jeg foretrækker en rodfrugtesalat istedet.
Øllen kan sagtens erstattes med mere fond.

Serveres med Kartoffel (Rodfrugte) mos og en grov salat fx.Rødbede/gulerodssalat med æbler og hasselnødder
Drik evt. den samme øl, som er brugt i retten.

Print Friendly and PDF

Kartoffel (Rodfrugte) mos


Til 2 personer

200g rodfrugter fx. gulerod, selleri, pastinak, persillerod el. lign.
300 g bagekartofler
mælk til ønsket konsistens
Koldt smør (til du skammer dig)
muskatnød, revet
salt/peber

Skræl og skær grøntsagerne ud i grove tern, kog dem til de er møre ca. 20 min. UDEN salt (så koger de bedre ud). hæld vandet fra.
tilsæt smør og krydderier og mos grøntsagerne, tilsæt mælken lidt efterhånden til ønsket konsistens.
smag den til.

Ønskes en ren kartoffelmos, erstatter man bare rodfrugterne med kartofler,

Serveres til fx. gryderetter, kødsovs el. lign. Print Friendly and PDF

Rødbede/gulerodssalat med æble og hasselnødder



Dette er en typisk vintersalat, hvis den tallerken anrettes kan det fx se således ud, ellers kan man blande det hele sammen

Til 1 person

100 g gulerod
100g rødbede
1 æble
Hasselnødder
Tørret tranebær eller tørrede tyttebær
Saft af 1 appelsin
Riv el. hak (på blenderen) gulerod og rødbede gerne samtidigt, skær æblet i tern og vend rundt med rodfrugterne, drys med hakkede hasselnødder.

serveres til fx. gryderetter, eller i madpakken

Note:
smager også godt med rosiner og appelsinstykker Print Friendly and PDF

Nachos med kylling og tomat


Denne ret er der ingen mål på, men lav den afhængig hvor sulten du er og hvor mange der skal spise med

Tortilla chips
Løg eller forårsløg, finthakket
kyllingebryst eller rester af stegt kylling, strimler eller tern
tomater eller cherrytomater, tern
Jalapenos, chili, tern
salt/ peber
olie til stegning
ost, revet (Cheddar, Mozarella, Emmenthaler)

guacamole:
avocado
hvidløg
citronsaft
salt/peber
evt. lidt creme fraiche

Sauter løgene af, steg kyllingen med, er det råt skal det steges helt færdigt, er det stegt skal det kun lige varmes igennem, tilsæt tomaterne og chilien, smag til med salt og peber.
kom tortillachipsene i et fad eller bradepande med bagepapir, kom kyllingeblandingen ovenpå chipsene og drys med osten.
varmes i ovnen ved 180*c - 200*c til osten er smeltet.

Tip: bred chipsene ud i et tyndt lag, gør det samme med fyldet og osten der kommes ovenpå, på den måde får man fyld og ost på flere af sine chips, end hvis man ligger det i et tykt lag i et fad.
serveres med guacamole


Print Friendly and PDF

Fusili bolognese med grøntsager


Til 3-4 personer

400-600 g (Fuldkorn) Pastaskruer
500 g Hakket oksekød
2 løg, hakket
3 fed hvidløg, presset
1 chili, finthakket
2 gulerødder, medium, tern
1 peberfrugt, tern
5 champignoner, tern
1 ds. flåede hakkede tomater eller 1 ds. tomatpuré 140g
Salt, Peber, Sukker
Oregno, frisk eller tørt
Paprika
Evt. lidt vand
Parmesan el. lign. hård ost, frisk revet

Kog pastaen efter henvisningen på pakken
Sauter løg af i en gryde sammen med hvidløg og chili, brun kødet af, hvis du bruger tomatpuré tilsættes det nu og steger med, dette gøres for at få noget af syren væk, tilsæt grøntsagerne og krydderierne, sukkeret er med til at fremhæve tomatsmagen. hvis du bruger flåede tomater tilsættes de nu. tilsæt evt. lidt vand og lad sovsen simre i ca. 20 min. gerne længere, smag den til.

Serveres med frisk revet parmesan og en grøn salat.

Tip: Det kan virkelig anbefales selv at rive sin ost. Parmesan som allerede er revet, er meget tit skorperne der er revet og altså ikke det gode fra osten.


Print Friendly and PDF

Hasselnødde karameller





Opskriften giver ca. 20 - 50 små stk. afhængig af størrelse

2½ dl. piskefløde 38 %
125 g sukker
62,5 g glukose**
3 spsk. ristede hasselnødder, finthakket + til at rulle i
neutral olie til pensling

Kog alle ingredienser (undtaget hasselnødder), indtil karamellen er godt gylden og meget tyktflydende. Rør i den med jævne mellemrum, dog mest i slutningen (brug en træske/slev). Hold hele tiden øje, for den vil gerne koge over. Karamellen er færdigkogt, når den er godt gyldenbrun og begynder at slippe grydens bund efter ca. 30-40 minutter ved jævn, god varme. tag en kugleprøve, kog til den konsistens du ønsker (se nedenfor)
Tag gryden af varmen, tilsæt hasselnødderne og rør godt. Hæld karamellen op i en lille beholder,
ca. 18x 12, der er foret med olieret bagepapir på både bund og sider eller en olieret isterninge/silicone form
Lad karamellen afkøle ved stuetemperatur, Udskæres i 1x1 cm, (terning), og rulles i nødder mens de er lidt lune, så er de nemmere at skære og det hænger bedre fast (kun til udskæring, dem i forme kan først rulles, når de er helt hærdede)
opbevares i et tætsluttet beholder.
Er det bløde karameller, kan de pakkes ind i egnet papir.

Blød og sej: 110-115*c
hård og sej: 120 *c
Hårdt som bolsje: 125*c


 * Kugleprøve: kom en klump i et glas koldt vand, er den sej og kan holde formen, uden at den opløses, er den klar.
** Glukose: f.eks. Morten Heibergs Glukose Sirup, der fås i fx Kvickly, alm. glukose kan fås i Helsekostforretninger eller Matas.
Print Friendly and PDF

16 november 2011

Tunsteak lynstegt i dukkah




Ovenstående: sådan kunne en forret se ud, hvis retten ønskes som hovedret kan man tilføje ris til retten.

Til 1 person

150 g frisk tunsteak (til hovedret)
3-4 spsk. Dukkah krydderblanding Her
salt og peber
Olie til stegning, neutral
Misodip Her
Edamamebønner, dampede Her
frisk citron

Pensl Tunbøffen med lidt olie vende den derefter i Dukkahblandingen, steg bøffen på en varm pande i lidt olie, Bøffen skal kun lige have et øjeblik på hver side, krydr med salt og peber.
Derefter kan den skæres ud i skiver til forret eller serveres som en hel bøf til hovedret.
Serveres med dampede edamamebønner, misodip og citron
Evt. kogte basmatiris hvis det er til en hovedret.


Print Friendly and PDF

14 november 2011

Lemonade med citrus og ingefær


Denne lemonade er super lækker og frisk, den er tættere på det bitre-søde end det meget søde, men ønskes en sød lemonade, så tilsætter man bare mere sukker.
Jeg har valgt at lave den som en koncentrat, man selv kan blande op med danskvand/mineralvand.
Jeg skyllede flasken i atamon og ligeledes tilsat lidt til saften, så den kan holde længere. men det er selvfølgelig ikke nødvendigt, hvis man drikker den inden for kort tid.
Husk at bruge økologiske citrusfrugter, da skallen bruges.
Giver ca. 4 dl. Koncentrat. skal blandes 1:1

2 citroner, usprøjtede, (ca. 1 dl.)  (brug saften fra begge, men kun skallen fra den ene)
1 Lime, usprøjtet, både saft og skal
30 g ingefær
125 g sukker
2,5 dl. vand
½ tsk. atamon + til at skylle flasken (kan udelades)

Vand, sukker og ingefær koges op til tynd sirup, tages af varmen.
lime og citronen enten rives el. skallen skæres af. kom skallerne op i siruppen. lad det trække i min. 30 min.  gerne lidt længere. (så mest mulig smag kommer med) tilsæt ½ tsk. atamon.
Pres lime og citronerne, fjern eventuelle sten, gem både saften og frugtkødet.  
skold en flaske og skyl den derefter i atamon, tilsæt den friske lime-citron saft og frugtkødet i flasken. hæld siruppen igennem en sigte, inden det tilsættes flasken. kom låg på, ryst flasken lidt så det blandes.
stilles på køl og blandes derefter med danskvand eller mineralvand. i forhold 1:1 og isterninger.



Tip: inden citrusfrugter bruges, rulles de hele, mens de presses let, derved løsner kødet sig mere og det er nemmere at få saften ud af frugterne.


Print Friendly and PDF

Spaghetti med bacon og cherrytomater


Denne ret er super hurtig at lave hvis man har travlt, derudover smager den også godt kold, så man kan tage rester med i madpakken.

Til 1-1½ person, tager ca. 15-20 min. 

100-150 g (fuldkorns) spaghetti
50 g bacon gerne i tern
2 fed hvidløg, revet/presset
2 forårsløg (både det hvide og top - skæres hver for sig) eller 1 alm. løg
8-10 cherrytomater
salt/peber
olivenolie

Sæt vand over til pastaen, og kog som der står på pakken.
Rist baconen på en pande, tilsæt det hvide og lysegrønne fra forårsløg i tern/skiver. evt. lidt olie, tilsæt hvidløget, lad det stege med uden at få farve.
Tilsæt cherrytomater, som er skåret i kvarte, lad dem stege med, så de afgiver væde, smag til med salt og peber.
Når pastaen er kogt færdigt, føres den over i bacon-tomat blandingen, det er ok der hænger lidt vand ved, så kommer der lidt væde/sauce med i retten. bland det hele, tilsæt fintsnittet forårstoppe (grønne) smag til igen. stænk evt. med lidt god olivenolie, hvis man kan lide det (kan udelades)
server med en grøn salat og evt. brød

Tip: man kan sagtens tilsætte flere grøntsager og chili hvis man vil, men retten er lavet ud fra at man ikke har så meget i køleskabet. Print Friendly and PDF

10 november 2011

Chili con carne med chokolade


Denne opskrift har jeg lavet på slump og smagt mig frem til, så nedenstående mål er vejledende.

Til ca. 4 personer

500 g hakket oksekød
2 løg, hakket
2 fed hvidløg, finthakket
1 frisk chili, finthakket
3-5 skiver syltede jalapenös, grønne
1 rød peberfrugt, i tern
6 champignon, i tern
1-2 tsk. mexikansk krydderi
1 tsk. spidskommen, stødt
1 ds. hakkede, flåede tomater, neutrale
1 ds. brune kidney bønner gerne i chilisauce (eller udblød og kog dem selv)
1-2 små stk mørk chokolade, finthakket
salt og peber
evt. lidt kogende vand


De hakkede løg steges møre og brune, tages op af gryden, steg heri oksekødet brunt, tilsæt løgene igen. tilsæt peberfrugt, champignon, hvidløg, begge slags chili, mexikansk krydderi og spidskommen steg det sammen, tilsæt de flåede tomater og de brune bønner, evt. lidt kogene vand, hvis den er for tør.

Lad det simre minimum 30 min. gerne 1 time. det bliver den kun bedre af.
smag til med salt og peber.
Tag den af varmen, tilsæt den hakkede chokolade, smag til igen.

Denne ret er en af de få, som faktisk smager bedre dagen efter. 

Kan serveres med ris, cremefraiche, guacamole, brød eller nachos. Print Friendly and PDF

08 november 2011

Dampede wonton med svinekød og kæmperejer






















I dag skulle mit nye køkkenredskab bruges - en Bamboo steamer i 2 lag, man kan blandt andet dampe grøntsager eller lave wontons.
Disse wontons er med svinekød og kæmperejer, efter dampningen, blev de stegt i bunden, for at gøre dem lidt sprøde, men det er ikke nødvendigt. Man kan også vælge at friturestege dem helt, så de bliver sprøde over det hele.
De smagte godt, men næste gang tror jeg, at jeg vil prøve at bruge kyllingekød.

Giver ca. 20 stk.

ca. 20 wonton plader
200 g hakket svinekød
5 rå groft hakket kæmperejer (rengjort fra skal, hale og tarm)
1 springløg, både det hvide og grønne, finthakket
1 tsk. østerssauce
½ tsk. fishsauce
1 tsk. soya
1 tsk. sukker
1 tsk. sesamfrø
½ tsk. sesam olie (kan udelades)
1 tsk. majsstivelse (maizena)

Det hele blandes sammen

På billedet kan man se hvordan wonton pakken kan se ud, Kålen hedder bok choi, som jeg dampede med i steameren, i det nederste lag, krydret med salt

kom en teske fuld på en wonton plade, pensl med vand rundt i siderne og fold den sammen som en trekant, sørg for at pres dejen ned over farsen,så luften presses ud. farsen må ikke komme ud over kanterne, den skal forsejles helt. hvis man vil kan man prøve at klemme kanten lidt sammen over hinanden, så der dannes et mønster.
(efter dette stadie kan man vælge at friturestege dem istedetfor at dampe dem)
klip et styk bagepapir ud, så det passer i formen, klip lidt lufthuller i papiret, så dampen bedre kan komme op.
kom wontonerne op i bambussteameren, ikke for tæt (på billedet er det lidt for tæt, erfarede jeg)

kom låget på og stil bambus steameren over en wok eller en lidt større gryde med kogende vand (kurven må ikke røre vandet)
Damp dem i 5-10 min. jeg gav dem ca. 8 min. (prik med en kniv og mærk om de er helt varme indeni, så er de færdige)
hvis man vil have dem lidt sprøde i bunden, kan man stege dem kort i  lidt olie. (kan anbefales)

Serveres enten i en kinesisk suppe, ellers med dampede grøntsager fx. bok choi, Hoisin sauce, sød chili sauce eller soya. 

Wontonplader kan købes hos kinesiske købmænd, det er en form for rå pastadej, der er tyndt rullet ud. Print Friendly and PDF

02 november 2011

Varm Hyldeblomstdrik med ingefær og citron


Denne varme drik er rigtig god en kold vinterdag, den er ikke så svær og lave, men syntes alligevel den skulle have en plads i min blog.

Hyldeblomstsaft
Kogende vand
1 skive citron
1-2 skiver frisk ingefær (på størrelse med en 5 krone)

Jeg brugte Grønne Gaarden saft, som er økologisk, den skal blandes 1+4, den har en behagelig sødme, som passer godt med ingefæren. 
Men brug den hyldeblomstsaft du bedst kan lide, måske, har du selv lavet en god en ?

Bland de forskellige ingredienser, og lad det trække et øjeblik. Print Friendly and PDF

01 november 2011

Grahamsboller - Koldhævede


I går besluttede jeg, at ville have nybagte boller med til min studiegruppe i dag, men da vi skulle møde forholdsvis tidligt lavede jeg dejen i går aftes, så bollerne kun lige skulle bages her til morgen. Dette er virkelig en bonus, både fordi smagen får lov til at udvikle sig natten over, men også fordi det er så nemt dagen efter.
Det er ikke altid at jeg gider stå og ælte dejen i lang tid, (har ingen røremaskine) derfor blander jeg ingredienserne med en grydeske, og prøver og banke luft ind i den, mens jeg "ælter", derefter stilles dejen overdækket i køleskabet, næste dag, hælder jeg blot dejen ud på et melet bord og skærer derefter brødet ud i firkanter uden at ælte, det er utrolig nemt og jeg synes faktisk at bollerne bliver lidt mere luftige. Og skal lige hilse og sige, at de blev spist med velbehag :o)

Grahamsboller:
ca. 16- 20 stk.

25 g gær
5 dl. vand
1½ tsk. salt
2 tsk sukker
5 spsk. olie (Jeg brugte koldpresset rapsolie)
ca. 250 g grahamsmel
hvedemel for resten.

gær opløses i vandet sammen med salt, sukker og olie,
tilsæt derefter grahamsmelet og få det rørt ud til en ensartet masse, tilsæt derefter hvedemel lidt af gangen, til dejen lige akkurat ikke klistrer alt for meget til fingrene, ælt godt med grydeskeen, prøv at ælte luft ind i dejen.
dæk den til med film/klæde og stil i køleskabet til næste dag
næste dag varmer du en ovn op til 250*c (uden varmluft) sammen med bagepladen (uden papir)
hæld dejen ud på et melet bord, og skær firkanter/boller ud, læg dem på bagepapir, spray med vand (det giver en sprød skorpe)
når ovnen er varm, føres bollerne på papiret over på den varme bageplade, skru ovnen ned til ca. 200*c (uden varmluft) og bag bollerne ca. 20-25 min. indtil de er sprøde og lyder hult, når man banker dem på bunden. lad dem svale af på en rist.

Tip 1: Denne dej kan sagtens laves og spises samme dag, så lader man bare dejen hæve efter æltning i 30 min og igen 20-30 min. når de er formet til boller.

Tip 2: Når man har med groft mel/kerner at gøre, så suger de meget væske til sig i løbet af natten, det kan resultere i at bollerne bliver tørre og hårde.
Lav derfor dejen så den klistrer lidt, så kan man altid supplere med mere mel næste dag, hvis det er nødvendigt,

Tip 3: skal du have dem med til kontoret/studiegruppe el. lign. så pak dem ind i et rent viskestykke og kom dem i en pose/kurv, så holder de sig lune og skorpen undgår at blive blød pga. fugten/varmen.


Print Friendly and PDF